Lørdag 18. marts checker CPH:DOX (og en heldig håndfuld publikum) ind på Nimb og tager dig bag kulisserne på nogle af verdens mest prestigefyldte – og godt gemte – hoteller.
Hoteller er en hel mystisk verden for sig, og de lever højt på at være alt dét, ens eget almindelige hjem ikke er i hverdagen. Men hvad betyder det egentlig at bo på hotel? Kan man leve sit liv på hoteller? Og hvad definerer et hjem? Alt dette kan du få svar på, når CPH:DOX viser den internationale premiere af ’Hotellet’ på det eftertragtede københavnske hotel, Nimb Hotel. Her kan du læne dig tilbage i bløde stole, blive klogere på hotellernes underfundige verden og stille spørgsmål til filmens instruktør, Kristian Petri, der deltager i visningen.
Til visningen på Nimb Hotel den 18. marts er popcornene byttet ud med en række lidt mere stilige snacks (der medfølger i billetten), og publikum har mulighed for selv at bestille cocktails efterfølgende i Nimb Bar, der disker op med særlige hotel-drinks til lejligheden.
Information:
’Hotellet’ på Nimb Hotel
Lørdag d. 18 marts, døre åbner kl. 18.00, filmstart kl. 19.00.
Q&A med instruktør Kristian Petri efter visningen.
Pris: 150 kroner, inklusiv et ’biografkit’ bestående af lidt snacks fra Nimb Hotel.
'The Hotel' på Nimb Hotel
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke