Theessink & Møller

19 mar 2020 kl. 20:00 - 22:45

Det Røde Pakhus, Havnevej 10, 4230 Skælskør

Musisk Forening Skælskør byder VELKOMMEN til THEESSINK & MØLLER

Dørene åbner kl. 19:00
Koncerten er siddende!!!

Det er en ny, spændende række koncerter, der er lagt i trygge, bluesgarvede hænder hos Hans

Theessink og Knud Møller, når de i foråret 2020 er på turné i Danmark.

Er man til gedigen, velspillet blues, så er man til ”Theessink & Møller.” Hver for sig er de

kapaciteter i genren. Sammen er de en feinschmecker-oplevelse, der giver både gåsehud og smil på

læben.

Den kompetente blues duo er garant for, at publikum får en intens og medrivende koncert.

Repertoiret består af sange fra Hans Theessinks fyldige bagkatalog krydret med numre fra den

traditionelle blues root genre, som duoen mestrer så flot.

Fremført med Theessinks dybe, varme baryton går det lige i eftertænksomme blueshjerter.

Koncerterne er garneret med højt kvalificerede lækkerier for guitarentusiaster i form af følsomt

fremførte improvisationer.

Både Hans Theessink og Knud Møller har i deres respektive hjemlande, Østrig og Danmark, høstet

diverse priser og anerkendelser. Knud Møller har, blandt andet, opnået prisen som ”Årets danske

instrumentalist”. Hans Theessink har flere gange vundet den østrigske ”Amadeus Music Award”

for bedste udgivelse i kategorien Jazz World Blues.

Priser de er glade for og stolte af, men selv sætter de aller mest pris på blues musikken. At spille

den og være i den – sammen med publikum. Det er DET, de brænder for, og DET, der brænder

igennem, når de er sammen på en scene.