Tide Lines - Skotland

26 apr 2020 kl. 20:00 - 23:00

Den Runde Pavillon, Nørregade 45, 9700 Brønderslev

Tide Lines i Den Runde Pavillon søndag den 26. april 2020 kl. 20.00

Det er muligt at tilkøbe koncertmenu kl. 18.30. Dørene åbnes kl. 18.00

Billetpris incl. mad kr. 300 excl. gebyr.

Koncertbillet kr. 200 excl. gebyr.

Tide Lines har siden starten i 2016 turneret intensivt og har blandt andet besøgt Tønder Festival to gange med stor succes.

Tide Lines viderebringer den arv, Runrig efterlod sig, og har skabt sig et nyt publikum med en succesfuld opdatering af den klassiske highland-sound. Tide Lines består af sanger og guitarist Robert Robertson, Alisdair Turner på guitar og sækkepibe, Ross Wilson på keyboards og trommeslager Fergus Munro. 

Tide Lines er inspireret af de gæliske sange, den storslåede natur og den utæmmelige kærlighed. 

Deres sange består af gode fængende melodier og poetiske tekster - stort set alle med enkle omkvæd, som er nemme at synge med på.