Tigertræning Legekoncert

24 maj 2020 kl. 10:30 - 11:30

Holmbladsgade 71, 2300 København

Tigertræning Legekoncert er en kærkommen tilbagevendende begivenhed i Prismen, og vi glæder os allerede nu! Sæt derfor kryds i kalenderen, fordi du og din familie er inviteret.

Glæd dig til sjove lege og akrobatik, sværdkamp og tumlelege, musik og sange, ansigtsmaling og at gå parade med den 40 meter lang tiger Long Fei!

Legene er som sædvanlig kyndigt styret af idrætspædagog Lise Steffensen og ledsaget af levende, swingende musik og sange der er skrevet specielt til hver leg.
Musikken er skrevet, komponeret og udgivet i et samarbejde mellem Lise Steffensen og Troels Alsted. 

Hvem kan deltage?

Koncerten er for 3-6 årige børn og deres familier.

Tid

Koncerten starter kl. 10.30 og dørene åbner kl. 10.00.

Det er muligt at få malet en flot Tiger ansigtsmaske før koncerten. Kom i god tid!

Pris

Det koster 50 kr. at komme ind.

Billetprisen er pr. næse, dvs. at både voksne og børn betaler indgangs billetten.

Børn under 2 år kommer gratis ind.

Om Tigertræning

Tigertræning er en bevægelsesmetode og pædagogisk idræt for børn og voksne, som indeholder elementer af børneyoga, familieakrobatik, kamplege og musik. Konceptet er udviklet af Idrætspædagog Lise Steffensen. Tigertræning handler om at lave mange forskellige lege og øvelser, hvor det motoriske usikre barn bliver styrket igennem alsidige lege, samtidigt med at børn og voksne lærer at sætte tydelige grænser og respekterer dem. Tigertræning har et fast familiehold i Prismen om mandagen og både forårssæsonen og efterårssæsonen afsluttes med en stor legekoncert.