Tirsdagsmiddag på Mantzius

25 feb 2020 kl. 18:00 - 21:00

Restaurant Mantzius, Johan Mantzius Vej 7, 3460 Birkerød

Fællesmiddag i Restaurant Mantzius den sidste tirsdag hver måned hvor Theis og Claus fra Restaurant Mantzius sørger for at der er veltilberedt middag lavet af prima udsøgte og økologiske råvarer. Se Datoerne og Menuen nederst her.

Vi opfordrer alle der har lyst til fællesskab at komme og tage børn børnebørn og bedstemor og nabo med. Unge som ældre. Alle er velkommen! Kom gerne i god tid. 

Drikkevarer køber man ved baren og der kan tilkøbes kaffe og kage/dessert for kr. 50.

Det koster kr. 100 + gebyr (Billetto) pr gang for at deltage i middagen. Børn u 12 år koster kr. 50 + gebyr.

Det koster kr 50 årligt at melde sig ind i Foreningen Huset. Send en email til huset3460@gmail.com og modtag info om betaling af foreningskontingent.

Foreningen Huset som er arrangør har genoptaget den fællesmiddag som fandt sted i de samme lokaler som
da stedet hed PROJEKT HUS og var Danmarks første medborgerhus. Etableret i 1971, og omdannet til det som vi i dag kender som Mantzius Live som en direkte følge af de protester der kom fra medborgere, da politikere i
kommunen ville nedlægge stedet som det kultursted det var og havde været i 25 år.

Foreningen Huset er en forening der arbejder for kulturelle fællesskaber. Den er stiftet af nogle der tidligere var brugere af Projekt Hus og stiftere af Ramasjang Festivalen i Birkerød. Foreningen arrangerer også musik/foredrag og sjove Retrofester der bl.a. samler tidligere bruger af Projekt Hus fra hele Danmark.

Velkommen til Fællesmiddag den sidste tirsdag i hver måned.

Vi tilstræber at der hele tiden er billetto events på mindst 2 kommende tirsdagsmiddage.

2020 Tirsdagsmiddage:
Februar d. 25.: Dampet Kulmule m Spicy Muslingeer - Rødder & Beder m Gedeost– Kartofler – Grøn Salat

    Marts d. 31.: Grambogård Nakkefilet med Stegte Kartofler og Andalusisk Whiskeysauce

    April d. 28: Pulled Beef med BBQ – Coleslaw med Gulerødder & Dijon – Bagte Kartofler med Urtesmør – Grøn Salat

    Maj d. 26.: Surprise!

    Juni d. 30.: Vi griller (udenfor?) – Grambogård Pølser med Balsamico og Rødløg – Kyllingebryst – Sommersalater & Nye Kartofler.

    Juli d. 28.: Kæmpe Paella tilberedt på terrassen - med Rejer, Muslinger & Blæksprutte – Hertil Hjemmebagt Brød og Salat – kom tidligt og vær med til at følge processen – Vi sætter i gang kl 16 og spiser når den er klar!!