Log ind / Opret

Træning, ernæring og rehabilitering under og efter graviditet (Århus)

24 feb 2018 kl. 09:00 - 16:00

CrossFit Copenhagen Snedkeriet, Møllevangs Allé 146, 8200 Århus


Du ved sikkert allerede godt at fysisk aktivitet er godt for både dig og dit barns helbred og trivsel. Faktisk anbefaler Sundhedsstyrelsen at du laver minimum 30 minutters moderat træning om dagen, men hvordan?

Det kan være meget svært at finde ud af hvad man må træne? Hvordan? Hvor meget? Er noget man skal helt skal undgå? Og hvad med kosten? Kan man spise det man vil? Og ammer man de evt. ekstra kilo væk?

Er du gravid eller nybagt mor har du sikkert mange spørgsmål til hvordan du kan give dig selv og dit barn de bedste forudsætninger for et sundt og aktivt liv, herunder den rette kost og en hensigtsmæssig træning. Mange kvinder føler desuden et stort behov for mere tid og uddybende forklaringer for at føle sig ordentligt sat ind i deres tilstand og krop, herunder smerter, diagnoser og hvad de selv kan gøre for at forbedre deres situation.

Female Health Academy tilbyder dig en 7 timers workshop, som giver dig svar på de spørgsmål som du går med under og efter graviditet. Du bliver du sat grundigt ind i hvad du selv kan gøre for dig selv og dit barn, samt praktisk gennemgang af øvelser som er tilpasset dig og din tilstand. På den måde bliver du på dette kursus rustet til at træffe gode og hensigtsmæssige valg vedrørende din graviditet og rehabilitering.

Vi gennemgår en række graviditetsrelaterede diagnoser så som ryg- og lændesmerter, inkontinens, rectus diastase (delte mavemuskler) og bækkenløsning. Du bliver præsenteret for teoretisk baggrund og praktisk viden til at arbejde med mange af disse tilstande som giver dig et fundament for selv at kunne bearbejde tilstanden. Under hele workshoppen har du mulighed for at stille spørgsmål og der gøres brug af en dynamisk undervisningsform hvor du inddrages aktivt.

Workshoppen er delt op i to, således at du først får undervisning efterfulgt af en praktisk gennemgang af relevante øvelser tilpasset dig.

I undervisningen lærer du blandt andet om:

  • Træning under og efter graviditet
  • Diagnoser og tilstande under og efter graviditet
  • Smerter under og efter graviditet
  • Kost under og efter graviditet
  • Myter

Den praktiske del gennemgår øvelser med fokus på:

  • Træningsøvelser der er særligt gode for gravide og hvorfor
  • Træningsøvelser til hvert trimester
  • Træningsøvelser til genoptræning efter vaginal fødsel
  • Træningsøvelser til genoptræning efter kejsersnit
  • Træningsøvelser der målrettet går efter at forbedre forskellige diagnoser
  • Træningsøvelser til både hjemmet og fitnesscenter

Der lægges særligt vægt på at du forstår hvorfor den enkelte øvelse vælges, hvordan du bruger den bedste teknik og hvordan du kan gøre øvelserne nemmere eller sværere således du selv er i stand til at sammensætte din træning.

Du vil efter workshoppen have

  • En solid grundforståelse for træning under og efter graviditet
  • En grundig forståelse for fødevarer og deres betydning for dig og dit barn
  • Vide hvad der er godt at gøre, og hvad du bør undgå
  • En række øvelser du kan tage i brug i de forskellige trimestre og efter fødsel
  • Have øvelser der adresserer bestemte tilstande og diagnoser
  • Kendskab til forskellig teknik til flere af øvelserne
  • En evidensbaseret og logisk tilgang til træning og ernæring under og efter graviditet
  • Adgang til vores lukkede support gruppe på Facebook hvor vi deler viden, praktisk erfaring og støtte.

Undervisere Gitte Boesen og Simon Kirkegaard

Gitte er uddannet bachelor i Idræt og Sundhed og aktuelt i gang med den sidste del af sin Master i Folkesundhed på Roehampton Universitet, hvor hun forsker i diagnosen bækkenløsning. Hun har mange års erfaring som personlig træner og ernæringskonsulent og har tidligere konkurreret som bodyfitness atlet hvor hun senest blev nr. 3 ved DM 2014. Gitte’s primære målgruppe er kvinder som ønsker at blive en bedre version af sig selv eller har behov for professionel vejledning i forhold til træning, kost og smerter under og efter graviditet.

Læs mere her

Simon er stifter af Smertevidenskab.dk som kendetegnes ved at være forrest i feltet når det gælder den nyeste viden om og behandling af kroniske smerter. Simon er uddannet fysioterapeut 2009 og studerer Master by Research i Australien under den verdenskendte smerteforsker Professor Lorimer Moseley. Han underviser sundhedsprofessionelle både i teori om og behandling af smerter og har derudover mange års klinisk og er kendt for at hjælpe folk hurtigt ud af smerter.

Læs mere her

Billet

DKK 1.299,00 + DKK 61,75 gebyr