Transformation Festival
Transformation Festival
Sted
Dato
Beskrivelse
Oplev fire tætpakkede dage med teaterforestillinger, koncerter, dans, performance, foredrag, udstillinger, readings, artist talks og kreative workshops fra d. 14. til 17. september 2017. Festivalen er en fejring af menneskers evne til at hele og vokse - og et tilbud til alle, som ønsker mere lethed, glæde og frihed i livet.
Hvad er Transformation festival så egentlig for noget??
Transformation Festival er tænkt som et fællesskab, der sætter fokus på, at vi mennesker har mere, end vi mangler. Vi tror på, at mennesker kan rejse sig igen fra selv de hårdeste udfordringer, og at der altid kommer hjælp, når vi vælger selv at tage ansvar for det nu der er.
Projektet begyndte i New York i 2012 med en forestilling om seksuelle overgreb af et 4-7 årigt barn. Siden har det udviklet sig til en festival, som sætter stærkt og anderledes fokus på frigørelse fra de offerroller, som fortiden kan have skabt.
Mød blandt andre Mathilde Falch, Nana Jacobi, Bent Falk, Mikkel Nordsø, Jacob Holdt, Mikkel Frey Damgaard, Hanne Frøyr, Pia Callesen, Ulla Sandbæk, Moussa Diallo, Malene Lauritsen, Mia Lund Rao, Veronica Hodges, Center for Rummelighed, Carman Moore, Lotte Arnsbjerg og mange, mange flere.
Kunst viser vej
Den danske performer Lotte Arnsbjerg er arrangør og initiativtager bag festivalen:
”Det er kunst som transformerende og livgivende kraft, der er festivalens vært og inspirator. Herudover har vi inviteret foredragsholdere og forskere til at give faglige indspark til debatten. Med festivalen ønsker vi at bane nye veje for hjælp til selvhjælp, personlig frigørelse og højere bevidsthed. Vi interesserer os særligt for det vi kalder “vendepunktet”. Hvad kan sætte transformationen mod et liv i frihed og glæde i gang? Når vi heler os selv, heler vi også andre omkring os. Men processen kan kun starte i det aller inderste, i os hver især. Vi må selv tage skridtet væk fra mørket og smerten, ingen andre kan gøre det for os. Til gengæld hjælper det at opdage, at der er andre, som har gjort det og gør det. Det styrker at indse, at nok må vi selv sætte foden ned og begynde at gå, men vi går ikke alene. Den indsigt har enorm værdi, den kan ændre menneskers liv. Og dermed hvordan vi er i verden” siger Lotte Arnsbjerg.
Hvad har vi opnået indtil nu?
Det er anden gang Transformation Festival finder sted i København. Sidste år var festivalen i New York City og tidligere på året blev der også afholdt et 2 dages symposium i København. Der er dialog med en række kulturcentre om at lade festivalen rejse videre til blandt andet New York City, Austin Texas, San Francisco og Hawaii (Maui, Big Island). Lotte Arnsbjerg er sammen med den internationalt anerkendte New Yorker komponist Carman Moore initiativtager og arrangør af Transformation Festival, hvor et stort antal foredragsholdere og fagfolk også bidrager til festivalens program og aktiviteter.
Billetter
Det er vores ønske, at festivalen skal være et gratis tilbud for alle som ønsker at deltage. Sådan bliver det forhåbentlig også allerede i 2018, men i år har vi hårdt brug for din støtte for at få det til at ske. Hvis du synes om festivalens ide og koncept, så lad os sammen sikre projektets overlevelse og internationale vækst.
Alle medvirkende og i teamet bag arbejder ulønnet. men der er stadig mange, mange udgifter til bl.a aktørers transport fra ind og udland, logi, teknik, lokaleleje, mad, annoncer, PR osv osv. Derfor koster det i år 100 kr. om dagen at deltage i festivalen, eller 300 kr. for hele eventen. Vi synes selv det er en fair pris for de mange virkelig stærke indslag der kan opleves, og vi håber, at du ligesom os kan se værdien i at støtte et nytænkende, banebrydende og verdensomspændende projekt, som vil komme rigtig mange mennesker - og forhåbentlig også dig, til gode.
Dit personlige præg på festivalen
Transformation Festival er tænkt som alle menneskers festival. Ligesom planlægning og organisering bæres igennem ved menneskers vilje og lyst til positiv transformation af den indre og ydre verden, er det de tilstedeværende ved festivalen, som skaber summen af oplevelse. Vi ønsker derfor, at du som deltager er medskabende i programmet, og kaster dig så meget som muligt ind i debatterne og de andre muligheder for dialog. Der vil være debatforum, open mic, og mange forskellige set-ups, som indbyder til refleksion og publikums-respons, og du får mulighed for, at sætte dit helt personlige mærke ved mange af de programsatte events. Vi glæder os helt vildt til at byde dig velkommen i et hyper kreativt forum med masser af performance, interaktiv kunst, foredrag og innovative workshops.
Non-profit
Festivalen realiseres udelukkende ved hjælp af donationer, fondsmidler og frivilligt arbejde. Alle kunstnere, oplægsholdere m.v. optræder uden honorar. Formålet er at indsamle viden og erfaring om transformationsprocesser til gavn og glæde for mennesket, og det er et bevidst valg, at penge ikke har en afgørende magt for projektets udfoldelse.
Tid og sted
14 & 15 September 2017: Ubuntu-Huset, Købmagergade 43, 1.sal, 1150 København K. 16 & 17 September 2017: Teaterøen, William Wains Gade 18, Refshaleøen, 1432 København K
Arrangør
Om The Art of TransformationKan kunst hele mennesker?
I 2019 blev den selvejende institution The Art of Transformation (TAoT) stiftet for at skabe opmærksomhed omkring kunstens potentiale til at hjælpe sårbare og traumeramte mennesker. Vi skaber projekter og events for mennesker og fællesskab.
Hold øje med vores produktioner på The Art of Transformation
TAoT er en selvejende institution, beliggende i København. Vi arbejder kreativ udfoldelse og kunstnerisk tilgang til håndtering af livsknuder og smertefulde, traumatiske oplevelser, i og udenfor Danmark.
Projektet henvender sig til alle, som længes efter dybere personlig frihed, mindre tilbageholdelse af personligt udtryk og integritet, og mere kreativ tilgang til livet.
Vi samarbejder med faglige eksperter på sundhedsområdet, og tilbyder sansevækkende og virkningsfulde redskaber som supplement til eksisterende behandlingstilbud – målrettet mennesker, der lever med traumer, psykisk sårbarhed og psykisk lidelse. Vi har særligt fokus på ungeområdet, men favner samtidig alle aldre, og alle personlige historer.
Lokation
Ubuntu huset/Teaterøen, Købmagergade 43,1. sal/William Wains Gade 11, 1432 København
FAQ
-
Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
-
Hvor finder jeg linket til et online event?
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
-
Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
Transformation Festival
Fra DKK 100,00