TRIBECA Film & pizza: MICHELIN STARS og instruktør Rasmus Dinesen

24 nov 2019 kl. 17:00 - 20:00

Tribeca Ugly Duck - Beer & pizza lab, Bygmestervej 2, 2400 København

Se dokumentaren Michelin Stars - Tales From the Kitchen sammen med instruktøren Rasmus Dinesen. Kom til filmvisning og middag i selskab med dokumentarens instruktør, når vi eksklusivt inviterer til en helt særlig filmoplevelse på Tribeca Nxt Door. Sammen med Auteur Film inviterer Tribeca Nxt Door indenfor til en følelsesladet filmoplevelse, middag med pizza og Q&A efter filmvisningen. Mulighed for at tilkøbe Tribecas eget Ugly Duck mikrobryg.
Vi lever i en gylden gastronomisk tidsalder, hvor ny nordisk mad er blevet kult. Vi er besat af mad og fotograferer med glæde en spændende gastronomisk servering og sender tusindvis af billeder ud på de sociale medier. Denne dokumentar går under overfladen og giver et dybtgående, ærligt og kritisk syn på den verden og hverdag Michelin kokke og restauranter befinder sig i. Den omfatter fortællinger fra kulinariske templer men graver også ind i storheden og manglerne i Guide Michelin.

Rasmus Dinesen. Instruktør, født 1971. Har instrueret reklamer, kort fiktion, musikvideoer og dokumentar serier for tv. Debuterede i 2003 med dokumentarfilmen "Det forbudte landshold" om det tibetanske fodboldlandsholds første internationale kamp. Har også produceret ”Verdens bedste kok” om Rasmus Kofoed, der i dag driver restaurant Geranium.

Michelin Stars - Tales From the Kitchen. DK/Dokumentar: 2017. Instruktør: Rasmus Dinesen. Varighed: 60 min.