Trio Ismena spiller Koppel / Schmidt og Kølster (uropførelse)

18 jun 2018 kl. 19:00 - 21:00

LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 København


Trio Ismena opfører

Anders Koppel, Piano Trio no. 1 “Rivolta” (1992)

Nicklas Schmidt, Trio for Fiberline (2004)

Sune Kølster, Trio no. 1 “Pictures From A War” (UROPFØRELSE 2018)

Trio Ismena som skal tolke de tre værker, er et veletableret ensemble på den danske kammermusikscene, og efter de gik sammen som trio i 2004, har Monika Malmquist (violin), Ida Nørholm (cello) and Christine Raft (klaver) begejstret publikum med deres musikalske indlevelse og seriøsitet.Trioen har markeret sig som prisvindere i både Danmarks Radios P2 kammermusikkonkurrence i 2009 og i Trondheim International Piano Trio Competition 2007 og er siden blevet et efterspurgt ensemble med omfattende koncertvirksomhed i Danmark og udlandet. http://trioismena.com

Anders Koppel er som søn af klassisk komponist Hermann D. Koppel vokset op med musikken fra barnsben, og er igennem det tidlige Savage Rose, verdensmusik orkestret Bazaar samt hans store produktion af ballet- og filmmusik og ikke mindst klassiske værker der bliver spillet verden over, en dansk komponist hvis enorme betydning er umulig at komme udenom, og hans værk “Rivolta” fra 1992 viser hans legende, sitrende og virtuose musikalske fortællestil på bedste vis. https://www.dacapo-records.dk/kunstnere/anders-koppel

Nicklas Schmidt er uddannet fra Rimskij-Korsakov konservatoriet i St Petersborg, og er ikke bare en af Danmarks mest interessante filmkomponister med musik til film som “Flaskepost fra P”, “Fjerkongens Rige” og “Den Kæmpestore Bjørn”, men også en original klassisk komponist der viser sin helt egen stemme i sin symfoniske og kammer- musik, hvor følsomhed, kontrast og fortællerglæde bliver understøttet af et gedigent og grundigt kompositorisk håndværk, hvilket hans Trio for Fiberline fra 2004 er et levende bevis på. http://nicklas-schmidt.com/

Sune "Køter" Kølster startede sin musikalske rejse i punken i slut 90erne, og har været igennem en lang musikalsk rejse der er gået omkring mellemøstlig musik fra 30erne, ekstremrock opera og musikvidenskablige studier, før han endte i filmmusikken med en master i filmscoring fra Syddansk Konservatorium. Med “Pictures From A War” uropføres hans første kammermusikalske værk, der kombinerer den arabiske tonalitet og punkens indignation i et dramatisk og filmisk værk, der tager os med på en fiktiv rejse fra krigshærgede egne til en klaustrofobisk post traumatisk tilværelse i fjerne, kolde egne, måske med et lille spinkelt håb for menneskeheden til sidst. http://bedremusik.dk

Billet

Salg lukket