Log ind / Opret

Tripplevisning: Blessings + The Girl of 672K + The Perfect Selfie

18 mar 2017 kl. 12:00 - 13:45

Bremen Teater, Nyropsgade 39-41, 1602 København


CPH:DOX i Bremen Teater har hele lørdag d. 18. fokus på digital dannelse. Som en del af programmet viser vi hele tre korte dokumentarfilm i rap, nemlig Blessings, The Girl of 672K og The Perfect Selfie.

Blessings: Finske Julia på 16 år er ligesom de fleste andre teenagere i det 21. århundrede storforbruger af sociale medier. Og som for mange andre, så er telefonen også for Julia en vigtig og stor del af livet, lige fra hun står op, til hun går i seng. ’Blessings’ viser et glimt af virkeligheden for en 16-årig pige i en moderne og digital verden, hvor tiden med veninderne bruges på at tage billeder og selfies, på at uploade dem på de sociale medier, og på at holde grundigt øje med de efterfølgende kommentarer og likes.

Trailer: https://vimeo.com/180511871


The Girl of 672K: 15-årige Annegien har flere følgere på de sociale medier, end de fleste YouTube-stjerner kan drømme om. Hun udfolder sit kreative talent på Instagram, hvor hun deler sine smukke kunstfotografier med næsten 700.000 følgere. Samtidig bliver hun kontaktet af agenter, der vil gøre hende rig - og til en superstjerne. Men Annegien vil i virkeligheden hellere vise sit talent frem end sig selv.

Trailer: https://www.youtube.com/watch?v=KZ5DigZFH2Y

The Perfect Selfie: I The Perfect Selfie følger vi den finske Instragram-stjerne, Olivia. Olivia deler billeder af sine 'feel good'-øjeblikke på sin profil, men i filmen får vi et indblik i livet bag “det perfekte smil”. I et år følger vi hendes liv og oplever de stunder, hun ikke deler online. Der er dårlige dage, hvor alt er for hårdt og nedslående - men der er også de smukke øjeblikke, der får lov at være vigtige i sig selv, uden at skulle lægges ud på Olivias Instagram-konto. 'The Perfect Selfie' er en påmindelse om, at den personlighed, vi deler online, ofte kun er en lille brøkdel af os selv. Olivia har 20.000 følgere, men kender de hende egentlig?

Billet

Salg lukket