Trolddomsskolen 6-11 år søndag formiddag

21 jun 2020 kl. 10:45 - 13:00

Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København

Trolddomsskolen er tilbage med en spændende blanding af nye og gamle fag. Er du vild med magi, magiske dyr og komplicerede eliksirer? Vær med til årets minirollespil, for alle børn og unge, der har en troldmand eller heks gemt i sig. 

Ventede du også forgæves på en ugle med et brev til dig?  

På Kulturhus Islands Brygge har Trolddomsskolen CULTUS DOMUS MAGICAE åbent for alle børn og unge. Trolddomsskolen er for dig, som gerne vil prøve kræfter med eliksirer, magiske dyr og trylleri. Her bliver du inddelt i huse, går til magiske timer og meget mere, ligesom på en rigtig magisk skole. Du skal selvfølgelig medbringe en tryllestav, og du må meget gerne klæde dig ud, hvis du har lyst. Man behøver ikke at have prøvet at være på Trolddomsskolen før. Du kan også sagtens være med, selvom du har prøvet det før, da fagene er anderledes fra gang til gang. 
 

Trolddomsskolen lørdag  

Hold 1: Kl. 11: 6-11 år  (Vær klar kl. 10.45)
Hold 2: Kl. 15: 6-11 år  (Vær klar kl. 14.45)

I Trolddomsskolen lørdag underviser vi i eliksirer, botanik, enhjørninger og forsvarsmagi. 

Trolddomsskolen søndag  

Hold 1: Kl. 11: 6-11 år  (Vær klar kl. 10.45)
Hold 2: Kl. 15: 6-11 år  (Vær klar kl. 14.45)

På Trolddomsskolen søndag underviser vi i spådom, besværgelser, Magiske dyr og astrologi. 

Trolddomsskolen har fire huse med plads til 13 (magisk tal) elever i hvert hus. Du vælger hvilket hus du vil gå på under billetter.

Husene er:

HAMRA: Mod og Magt
PILKA: Venskab og Ballade
ALGASHI: Ambitioner og Regler
KARAKA: Sprog og Viden

BEMÆRK at du skal svare på spørgsmål om deltageren, hver gang du køber en billet. Husk at medbringe en tryllestav!