TRtirsdag: Stress og skam

21 jan 2020 kl. 16:30 - 18:30

Dansk Psykologforening, Åboulevarden 31, 8000 Aarhus

Stress og skam: Nye veje til at styrke arbejdsfællesskabet

Nutidens arbejdsmarked gør det vanskeligere for os at opnå den anerkendelse, som vi søger i vores arbejde. Det kan føre til en farlig følelse af skam, som kan medvirke

til stress. Kom og hør forsker og forfatter Pernille Steen Pedersen fortælle om nye fælles løsninger på stressproblematikken, hvor både ledere og medarbejdere får

et ansvar.

FAOD inviterer i samarbejde med Ansatte Tandlægers Organisation, Dansk Magisterforening, Bibliotekarforbundet, Dansk Psykolog Forening, Konstruktørforeningen, Den Danske Dyrlægeforening og JA til fælles morgenmøde for tillidsrepræsentanter om håndtering af stress.

Alt for mange mennesker er hver dag sygemeldt med stress, og alt for ofte bliver stressreaktioner opdaget og hånderet for sent eller forkert, fordi arbejdspladserne er klædt dårligt på til opgaven. Vi har forskellige behov, når det kommer til at håndtere akut stress. Som TR eller AMR spiller du en vigtig rolle i at sikre trivsel på arbejdspladsen, men er du - og din ledelse - klædt ordentlig på til at gøre det rigtige?

”Slip stress ud af skammekrogen” af Pernille Steen Pedersen er baseret på hendes banebrydende forskning, og på morgenmødet vil hun fortælle om sammenhængen mellem stress og skam og introducere nye forskningsbaserede dialogværktøjer til at styrke arbejdsfællesskaberne. Værktøjerne giver dig konkrete input til at sætte fokus på forebyggelse af stressrelateret sygefravær.

OPLÆGSHOLDER

Pernille Steen Pedersener er forfatter til ”Slip stress ud af skammekrogen - et forsvar for arbejdsfællesskabet” (Kristeligt dagblads forlag, 2016).

Hun har en indgående viden om indsatser mod sygefravær fra 10 års ansættelse i Beskæftigelsesministeriet og er nu ansat som lektor på CBS. Læs mere her

MÅLGRUPPE

Tillidsrepræsentanter i BF, FAOD, ATO, DM, DP, DDD, JA og KF

TR-tirsdag giver dig som tillidsrepræsentant inspiration, ny viden og værktøjer i koncentreret form til kaffe + snack. Det er gratis at deltage.