Over én nat udspiller en konflikt om et lig sig mellem to mænd på hver sin side af et hegn, der afgrænser en vestafrikansk byggeplads. Den franske mesterinstruktør Claire Denis har med The Fence skabt et fascinerende eksperiment udi hyperdigitale billeder og nekropolitikkens drama.

På en afsidesliggende byggeplads i Vestafrika arbejder den udbrændte amerikaner Horn (Matt Dillon) sammen med en lokal besætning og en ung britisk ingeniør. En aften, mens Horn venter på sin kones ankomst fra London, dukker en fremmed mand i jakkesæt op ved hegnet, der adskiller byggepladsen fra det åbne landskab. Han hedder Alboury (Isaach de Bankolé) og er kommet for at gøre krav på liget af sin bror, der angiveligt er blevet dræbt i en arbejdsulykke tidligere samme dag. Men som nattemørket tager til, bliver det sværere og sværere for Alboury at få sit ønske opfyldt.

Claire Denis forankrer sin film i byggepladsens fysiske og materielle rammer og lader derfra omgivelserne stå åbne, potentielle og skyggefulde. Det indledende titelskilt lyder blot: “A construction site in West Africa”. En nærmere forståelse for tid og sted kommer vi ikke. Med hegnet som fysisk og symbolsk skel udspiller filmen sig over én lang nat. I dette liminale rum ulmer de strukturer af globaliseret kapitalisme og kolonial arv, som holder Horn og Alboury adskilt.

The Fence er baseret på Bernard-Marie Koltès’ stykke Black Battles with Dogs fra 1979. Alboury er stykkets og filmens tragiske drivkraft: det er hans stille insisteren på at blive stående, indtil broderens krop udleveres, som lader filmens verden falde fra hinanden. Nekropolitik gennemsyrer natten, og ude i mørket anes en uforståelig storpolitik, der aldrig manifesterer sig direkte, men alligevel former rummene, relationerne og tiden.

I alle sine film formår Denis at fremkalde en uudtalt følelse af eksil og fremmedhed – både fra egen krop og omverden. Med inspiration fra sin egen opvækst i Afrika har Denis udformet et særegent filmsprog, der gennem et fragmenteret blik kredser om den postkoloniale verdens mekanikker. Tematisk ligger The Fence således i forlængelse af hendes tidligere film, men Denis bevæger sig samtidig ad nye veje med et billedsprog præget af et ubeskriveligt digitalt ‘gloss’. Ligesom hegnet mellem Horn og Alboury føles hvert billede som en kølig flade mellem os og filmens verden. Til fortsat fascination og undren.