Tyske spor fra Skt. Petri til Christiansborg
I den for længst afskaffede telefonbog over København kunne man stadig læse det: næsten en femtedel af alle indbyggerne har et tysk mellem- eller efternavn, et vidnesbyrd om den næsten uafbrudte indvandring, som begyndte i det 14. århundrede. København var i fire århundreder tosproget. Tyskere var repræsenteret i så godt som alle traditionelle håndværkerlav. Og også det gejstlige liv foregik hovedsageligt på tysk. Således var der for 250 år siden op til elleve prædikestole, hvorfra der også blev prædiket på tysk. En af dem er den smukke Sankt Petri Kirke.
På vej fra Sankt Petri Kirke til Christiansborg kommer vi forbi skuepladser, som gør de tyske indvandreres liv håndgribeligt for os. Herunder blandt andet Johann Friedrich Struensee, Kong Christian VII's berømte livlæge. Hans jordiske rester er bisat i Sankt Petri Kirkes gravkapel. Lad dig overraske af, hvor mange steder tysk historie rent faktisk gemmer sig.
Arrangementet er en del af det dansk-tyske Kulturelle Venskabsår.
Turen er gratis og gennemføres også trods regnvejr. Vores tysksprogede guide starter med maks. 20 personer.
Goethe-Instituttet er Tysklands kulturinstitut i udlandet.
Vi fremmer kendskabet til det tyske sprog og plejer internationalt kulturelt samarbejde. Vi formidler et omfattende tysklandsbillede ved hjælp af information om det kulturelle, samfundsmæssige og politiske liv.
Goethe-Institut Dänemark gennemfører, oftest i samarbejde med danske
partnere, kulturprogrammer inden for alle områder (film, litteratur,
teater, musik, bildende kunst, videnskab og aktuelle emner). Gennem
vores arrangementer
i København og i hele landet formidler vi aktuelle emner og tendenser
inden for kultur og samfund til den danske offentlighed. Vi støtter
idéen om et aktivt kulturelt naboskab som partner i en bilateral og
europæisk kulturudveksling.
Sprogafdelingen tilbyder et bredt udvalg af videreuddannelsestilbud for tysklærere
og sprogpolitiske aktiviteter i tæt samarbejde med danske
tysklærerforeninger. Vores servicetilbud omfatter reklame-, marketing-
og undervisningsmateriale
inden for området tysk som fremmedsprog i Danmark. Sprogkurser og
eksamensforberedende kurser tilbydes på to sproginstitutter i København
og Århus i samarbejde med Goethe-Institut. Samtlige eksaminer, som er internationalt anerkendte, kan aflægges på Goethe-Institut Dänemark.
Goethe-Instituttets bibliotek formidler information om aktuelle aspekter af det kulturelle, sociale og politiske liv i Tyskland. Tilbuddet omfatter print- og audiovisuelle medier. Dertil hører også undervisningsmateriale til at lære tysk og dagblade, ugeaviser og tidsskrifter. Bibliotekets medier kan via hjemmesiden bibliotek.dk bestilles til offentlige biblioteker i hele Danmark. I bibliotekets base kan man søge på alle materialer i hele biblioteket såvel som digitale ressourcer. Det digitale bibliotek ONLEIHE giver mulighed for at udlåne digitale medier som e-bøger, e-lydbøger eller e-tidsskrifter for et bestemt tidsrum ved at downloade titlerne.
Tyske spor fra Skt. Petri til Christiansborg
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke