Udklædnings-workshop

16 feb 2020 kl. 13:00 - 15:00

Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København

Vinterferie på museet

Udklædnings-workshop 16. februar kl. 13-15

Tag de yngste med på museet i vinterferien, når vi søndag d. 16. februar holder udklædnings-workshop for børn (4-12 år).

I anledning af særudstillingen Kristian Zahrtmann. Queer, kunst og lidenskab sætter vi fokus på selviscenesættelse og performance i kunsten. Maleren Kristian Zahrtmanns univers er farverigt, teatralsk og opsigtsvækkende hos både voksne og børn.

Sammen med performancekunstner Piet Gitz-Johansen og museumsunderviser Sarah Pihl Petersen får børnene mulighed for at klæde sig ud og iscenesætte sig selv, ligesom Kristian Zahrtmann gjorde det. Vi stiller forskellige rekvisitter og kostumer til rådighed, som børnene kan bruge til at afprøve forskellige roller, hvorefter de kan få taget et fotografi i vores fotoatelier. Fotografiet sendes til forældre/værge per mail efter workshoppen.

Praktisk information

Tidspunkt
Søndag d. 16. februar kl. 13-15

Aldersgruppe
4-12 år

Pris
30 kr. pr. barn

Herudover betaler alle voksne normal entrébillet ved ankomst til museet.

Børn og unge under 18 år har fri adgang til museet.

Bemærk begrænset antal pladser

Workshoppen tager udgangspunkt i særudstillingen Kristian Zahrtmann. Queer, kunst og lidenskab.