Spring til hovedindhold
Event afsluttet - Gik du glip af denne event? Se disse spændende events i stedet! Er du her for detaljer om det tidligere event, bare scroll ned.

Genbesøg events

Indlæser.....

 
 

Indlæser.....

 
 

Populære events

Indlæser.....

 
 

Nærliggende events

  • Arrangerer du events?

    Billetto er platformen for dig, der ønsker at sælge flere billetter og samtidig spare tid på billetadministration.

  • Indlæser.....

     
     

    Andre events fra arrangøren

    UDSOLGT! Tværæstetisk aften

    Afholdt event

    UDSOLGT! Tværæstetisk aften

    Fra DKK 75,00

    Sted

    Dato

    29 okt 2020 kl. 19:00 - 22:00
    Billetto Peace of Mind
    Du kan trygt booke hos os: Billetto garanterer refundering via tilbagebetaling for aflyste events. Læs mere
    Accepterede betalingsmetoder:

    Beskrivelse

    Poesiens Hus byder velkommen til en anderledes, udfordrende aften, hvor vi vil bevæge os rundt i kunstgenrernes forunderlige universer. Her kan du møde Monia Sander, Amalie Smith samt Lukas la Cour og Bjørn Rasmussen.

    Der er kun 50 pladser, så skynd jer. Det bliver en magisk aften! Vi passer
    selvfølgelig på hinanden, holder afstand og spritter af.

    Arrangementet er støttet af Statens kunstfond

    Der vil være tre optrædener i løbet af aftenen:

    1) Forfatter og kunstner Amalie Smith vil vise kunstfilmen ’Enter’, som har været udstillet på Statens Museum for Kunst og læse op af relaterede tekster. Om filmen: Enter udspiller sig i en fiktiv fremtid, hvor museets samling er blevet uploadet og lever sit eget digitale liv online. Her er samlingens figurative malerier gået i forbindelse med hinanden og har dannet en tredimensional digital arkitektur, som bebos af en gruppe digitale bevidstheder – heriblandt et møl, som i 1947 fløj ind i det amerikanske militærs Mark II computer og siden blev kendt som “the original computer bug”.

    2) Forfatter og kunstner Monia Sander vil opføre et interaktivt performanceværk, med titlen: Break. Her vil publikum, gennem aktiveringen af et manuskript, blive bedt om at tage stilling til spørgsmål om vold, privilegier, magtdynamikker, racisme og omsorg. Gennem værkets placering i skellet mellem fiktion og virkelighed, bliver performancesituationen til et
    redskab for kritisk refleksion over hvordan roller og positioner forhandles og fordeles i vores hverdag. Det er ikke nødvendigvis sikkert eller behageligt, tværtimod.
    Break er et værk i transformation og har således været opført i forskellige versioner på hhv. Den Danske Scenekunstskole (Kbh, 2018), på café Sorte Firkant (Kbh, 2018), i Hopscotch Reading Room (Berlin, 2019) og senest som en del af
    Afgangsudstillingen på Kunsthal Charlottenborg (Kbh, 2020).

    Advarsel: Racistisk vold

    Da værket indeholder racistisk vold vil kunstneren være til stede i LiteraturHaus en time inden arrangementets begyndelse - racialiserede deltagere er velkomne til at møde op der eller til at kontakte kunstneren inden for at stille spørgsmål om performancen.

    Performancen er på engelsk.

    3) Lukas la Cour og Bjørn Rasmussen vil optræde med en kombineret oplæsning og koncert. Sangene komponeret ud fra la Cours digte, som de er i gang med at indspille. Pladen skal hedde: Det eneste jeg mangler er at miste modet, men i morgen står jeg op med hønsene. Sangene er intense støvede viser, og de lyriske tekster står klart frem. Bjørn Rasmussen vil, udover at synge kor, læse op af sine helt nyskrevne digte imellem numrene.

      Om kunstnerne:

      Amalie Smith er en anerkendt multikunstner, hun er uddannet både fra Forfatterskolen og Det Kongelige Danske Kunstakademi, og har fået udstillet sine værker på kunstmuseer over hele landet. Hendes seneste udgivelse som forfatter er bogen Thread Ripper (Gyldendal 2020).

      Lillian Munch Rösing skriver om Thread Ripper:

      Amalie Smiths nye bog er af den slags, der giver mig en stærk oplevelse af, hvordan litteraturen kan rumme ALT - fra den mindste detaljesansning til det største spørgsmål, fra det personlige til det fælles, fra drømmebilleder til fakta - ved at binde det til et konsekvent formprincip ... Amalie Smith væver sin tekst lige så kyndigt, som Penelope vævede - og optrævlede sit klæde.

      Monia Sander er uddannet fra Nordens Författarskola, Biskops Arnö (Sverige) og har netop nu afgang på kandidaten på Det Kongelige Danske Kunstakademi.
      Hun er aktuel med bogen Alexandertrilogien – et performanceessay i tre akter (forlaget Korridor) fra 2019, der netop har vundet den fornemme Schadeprisen.
      Alexandertrilogien handler om forelskelse – mere konkret om Monia Sanders forelskelse i skuespilleren Alexander Mayah Larsen. Men den handler også om magt. Forfatterens magt. Alexander fremfører monologer og dialoger skrevet af Monia Sander uden at kende teksten på forhånd - Hun lægger ordene i hans mund. Dette fremkalder en spænding og en dynamik i teksten; og rollerne som skuespiller, forfatter og publikum bliver kastet op i luften. Det er eksperimenterende og nyt, og det er i den grad originalt.

      "Forelskelse er et tab af kontrol. Og det at skrive en tekst med sin forelskelse som drivkraft kan være et forsøg på at tage kontrollen tilbage. Monia Sander har skrevet et sårbart og modigt værk, som får en til at reflektere. Det er underholdende, det er moderne, og det er knaldgodt skrevet."
      - Laura Ringo, jurymedlem i prisudvalget for Schadeprisen

        Tidligere har hun udgivet bogobjektet Dominique, der blev genudgivet som almindelig paperback i 2018.

        Lukas la Cour dimitterede fra Forfatterskolen i sommers og er netop i gang med at indspille et album, hvori hans egne digte er blevet transformeret til sange. Det er nogle meget lyriske og fangende tekster, der fører an i de støvede viser, som han synger og spiller på guitar med vennen og forfatterkolegaen Bjørn Rasmussen som kor.

        Bjørn Rasmussen er en anmelderrost dramatiker og forfatter. Han har fire bøger bag sig, der er solgt til udgivelse i over ti lande. Seneste udgivelse er romanen jeg er gråhvid (2018). Han har modtaget en række priser og legater, blandt andet Montanaprisen (2011) og EU’s litteraturpris (2016). 

        Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen skriver om hans seneste bog i information:

        […] i Jeg er gråhvid er Bjørn Rasmussen virkelig tilbage i sin endnu bedre og bedste romanform. Det synes virkelig at være romanen, der kan rumme og udfolde den flerstemmige sammensathed – af det dokumentariske og det fiktivt fabulerende, det inderlige, ironiske og indignerede, det dybt tragiske og komiske – og også den poesi, som Rasmussen rammer så overvældende originalt, når han er bedst.

        Arrangør

        Poesiens Hus er et omverdensvendt poesihus, der skaber rum for lyrik, for alle:

        Via poetiske arrangementer og fællesskaber, læse-og skriveværksteder og Poesiens Bus, får vi poesien ud i hele landet og Norden. Poesiens Hus har hjemme i Møllegade 7 på Nørrebro i København, hvor vi deler hus med LiteraturHaus. Hér har vi både arrangementer i Caféen i kælderen, og i den smukke festsal. Hvor arrangementet foregår, fremgår i arrangements-tekst. #altidmerepoesi

        Lokation

        Poesiens Hus, Møllegade 7, 2200 København

        FAQ

        • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

          Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

        • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

          De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

        • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

          Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

        • Hvor finder jeg linket til et online event?

          På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

        • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

          Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .

        Afholdt event

        UDSOLGT! Tværæstetisk aften