spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Unges privatøkonomiske trivsel - et element i vejledning af unge

Afholdt event

Unges privatøkonomiske trivsel - et element i vejledning af unge

Fra Gratis

Online-event

Dato

09 nov 2022 kl. 13:00 - 15:20

Beskrivelse

HVAD HANDLER DETTE SEMINAR OM?

Hver niende ung har rod i økonomien og problemer med at betale vigtige regninger. En økonomi ude af balance giver ikke alene stress og søvnløse nætter, men øger også risikoen for frafald på ungdomsuddannelser. Det giver derfor mening at arbejde med unges privatøkonomiske trivsel og kompetencer i det fastholdelses- og trivselsarbejde, som foregår på ungdomsuddannelserne og omkring unge på kanten af uddannelse. Seminarets tre oplæg giver viden, inspiration og konkrete værktøjer til at starte dette arbejde, såvel i undervisningen som i vejlednings- og støttearbejdet omkring unge. 


HVORFOR ER DETTE TEMA VIGTIGT?

Økonomi er overraskende tabubelagt for mange unge. Det kan være svært at sige fra, når man ikke har råd, eller sige det højt, når privatøkonomien giver ondt i maven. Især unge, der har økonomiske udfordringer og gældsproblemer, skammer sig over deres økonomiske situation og oplever problemerne som en barriere for fx uddannelse. Mange af disse unge opsøger ikke selv hjælpen, eller de gør det for sent. De oplever at økonomi er svært, og de får ofte heller ikke den nødvendige vejledning hjemmefra. Derfor er det vigtigt, at økonomi bliver noget, vi taler åbent og løbende om med unge på skolerne. På den måde kan vi holde flere unge på rette kurs mod trivsel, mod uddannelse, og forebygge udvikling af gældsproblemer senere i voksenlivet.


HVEM ER DET RELEVANT FOR?

Vejledere, undervisere og fagprofessionelle, som arbejder med unge på ungdomsuddannelser, særligt Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) og erhvervsuddannelserne (EUD). Derudover fagprofessionelle, som arbejder med støtte og vejledning til unge i andre regi, fx Den Kommunale Ungeindsats (KUI) eller i projektindsatser. 


TALKS

Dette seminar bliver afholdt tre gange. Ved hvert seminar vil I blive præsenteret for to af følgende oplægsholdere. 


Kirsten Udklit Steffensen

Kirsten sætter i denne talk fokus på, hvor svært det kan være for vejledere at bringe et emne som privatøkonomi på banen. Hvornår krydses grænsen for vejlederbeføjelser, og hvornår overskrides de unges grænser? Som faglig ansvarlig for vejledningen på Ungecenter Rødovre har Kirsten særligt indblik i, hvordan arbejdet med økonomiske trivselsforløb kan blive en vigtig brik for de unges livsmestring.


Malene Eskildsen

Malene har siden 2017, i regi af TrygFonden og Forbrugerrådet Tænks partnerskab om forebyggelse af gæld blandt unge, udviklet indsatser og redskaber til undervisning i finansiel dannelse på FGU og EUD. Malene giver i sin talk inspiration til, hvordan vejledere og undervisere på uddannelsesinstitutioner kan gå i gang med en tidlig indsats for at skabe bedre økonomisk trivsel hos unge på ungdomsuddannelserne. Hun deler også eksempler på, hvordan og hvornår Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning kan bistå med råd og hjælp som led i en såvel forebyggende som akut indsats.


Merete Klitgaard

Merete arbejder som vejleder på FGU Skolen Øst i Høje Taastrup. Her har Merete sammen med kolleger sat sig for at tale med eleverne om deres økonomi og give dem bedre forudsætninger for at træffe gode økonomiske valg. Merete giver et indblik i de økonomiske problemstillinger, hun oplever de unge har, og inspirerer til, hvordan man som vejleder kan arbejde med de unges privatøkonomi ved at turde involvere dem.


HVORFOR SKAL I VÆRE MED?

I får ny inspiration, viden og konkrete værktøjer til at arbejde med unges privatøkonomi på nye måder og i et bredere perspektiv, samt viden om, hvordan I som fagprofessionelle omkring unge kan få adgang til gratis, uvildig økonomi- og gældsrådgivning, når problemerne rækker udover jeres egen faglighed.

PRAKTIK

I sidder fysisk sammen på jeres arbejdsplads og så streamer vi oplæg (Talks) ud til jer. Når I har set oplæggene, har I to styrede samtaler i jeres arbejdsfællesskab. Derefter er der en online dialog mellem oplægsholdere, jer og andre deltagere fra hele landet. Deltagerlink sendes ud på mail til jer i god tid før seminaret.  

Arrangør

Social Talks nytænker videndeling og bygger bro mellem forskning og praksis til gavn for sårbare børn og unge. Vi oversætter og deler viden, så viden bliver spredt og opnår forankring på modtagernes præmisser. Vi udvikler en ny infrastruktur med events, talks, digital videoplatform og netværk for formidling og læring om bedste nye praksis. Formålet er at gentænke velfærd og at bidrage til et bredt velfærdsløft gennem videndeling.

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .