VÆK I EN SÆK (julemusical)

KU.BE, Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg

OBS! Vær opmærksom på, at "Væk i en sæk" spiller flere gange dagligt, så vær sikker på, at du vælger det rette spilletidspunkt i forhold til, hvornår på dagen du ønsker at se forestillingen. Se oversigten over samlede spilletider længere nede... Ønsker du derimod at købe billetter til verdenspremieren på Musicalteatrets "Jack the Ripper: The Musical" d. 25. april - 11. maj 2019 på Folketeatrets Store Turnéscene (egnet fra 15 år og op), skal du derimod gå til BILLETLUGEN her (begrænset antal billetter tilbage)! 

"VÆK I EN SÆK"
Glæd dig til Musicalteatrets kommende julemusical “Væk i en sæk” – en hyggelig, underholdende og sjov teaterforestilling for hele familien (egnet for alle voksne og børn fra 3 år og op), som har premiere i KU.BE på Frederiksberg d. 30. november - 15. december 2019. Forestillingen varer ca. 60 minutter og spiller hele 34 gange i spilleperioden.

Køb billetter nu! Du kan samtidig også købe cd-soundtrack med alle sangene fra forestillingen, børnebog med hele historien, den officielle plakat – eller spar penge ved at købe cd/børnebog/plakat-rabatpakken! Købte cd'er, børnebøger, plakater og rabatpakker udleveres til dig på dagen, når du kommer for at se forestillingen.

Væk i en sæk” er en helt ny teaterforestilling, der følger de fem nisser Pi, Lametta, Rod, Gumle og Sne, der bliver sendt af sted på mission af Julemanden for at finde hans tabte gavesæk, som han mistede under et frygteligt uvejr sidste jul. I gavesækken lå Julemandens adressebog med alle børns navne og adresser, og hvis bogen ikke kommer tilbage, kan alle de artige børn ikke få julegaver i år.

Vi tager med nisserne ud på deres rejse gennem både Nordskoven og Sydskoven for at finde gavesækken, og det bliver en opgave med både udfordringer og skænderier, som begynder at skabe splid i gruppen. På vejen møder de dog en række eventyrlige væsner, såsom Ræven Rudi, Uglen Uma og Rotten Ruth, der forhåbentlig kan hjælpe nisserne med at finde frem til den tabte adressebog, så alle verdens søde børn kan nå at få gaver til juleaften, som står lige for døren. Kan nisserne holde sammen og klare missionen, så julen bliver reddet? 

Væk i en sæk” er Musicalteatrets ottende familiemusical og er en sjov, lærerig og eventyrlig teateroplevelse, fyldt med fantastiske sange og flotte, farverige figurer! Det vil være muligt for publikum at hilse på de medvirkende efter forestillingen og få taget billeder sammen med dem. John Holmgren Brohammer står bag idé og manuskript (samt musicalens sange i samarbejde med Lars Rahbek Andresen).

Spilledatoer/tidspunkter 2019
Lørdag d. 30. november: Kl. 10:30 + 12:30 + 14:30
Søndag d. 1. december: Kl. 10:30 + 12:30 + 14:30
Tirsdag d. 3. december: Kl. 09:45 + 11:30
Onsdag d. 4. december: Kl. 09:45 + 11:30
Torsdag d. 5. december: Kl. 09:45 + 11:30
Fredag d. 6. december: Kl. 09:45 + 11:30
Lørdag d. 7. december: Kl. 10:30 + 12:30 + 14:30
Søndag d. 8. december: Kl. 10:30 + 12:30 + 14:30
Tirsdag d. 10. december: Kl. 09:45 + 11:30
Onsdag d. 11. december: Kl. 09:45 + 11:30
Torsdag d. 12. december: Kl. 09:45 + 11:30
Fredag d. 13. december: Kl. 09:45 + 11:30
Lørdag d. 14. december: Kl. 10:30 + 12:30 + 14:30
Søndag d. 15. december: Kl. 10:30 + 12:30 + 14:30
Du kan vælge en anden spilledato end den, som du er inde på nu, ved at klikke på den samlede oversigt over alle forestillinger af "Væk i en sæk" her.

Om billetsalget
Billetterne er unummererede og koster 65 kr. stk. + gebyr for alle børn/voksne (uanset alder). Har du købt billetter og ønsker at få dem refunderet, hvis du hellere vil se forestillingen på et andet tidspunkt/dato, bedes du senest 7 dage før den forestilling, som du oprindeligt har købt billetter til, kontakte Musicalteatrets billetafdeling (og oplyse købers navn, ordrenummer og spilledato/tidspunkt på dit oprindelige køb) på: billet@musicalteatret.dk – Musicalteatret vil derefter kontakte Billetto om af få dine billetter refunderet, så du kan købe nye billetter til det spilletidspunkt, som du foretrækker i stedet. Billetterne kan ikke ombyttes direkte (kun refunderes), og Billettos købsgebyrer tilbagebetales ikke ved refundering.
Det er muligt for publikum i kørestol at se forestillingen “Væk i en sæk” – du skal blot købe en "BILLET (kørestol)" i stedet for en almindelig billet (så vi kan gøre plads til dig på dagen), og du vil så ved ankomst få anvist plads i salen af billetpersonalet i indgangen. Der er et begrænset antal kørestolspladser til salg til hver forestilling.
Køber du cd, børnebog, plakat eller rabatpakke, får du dem udleveret på dagen, når du ankommer i salen. Disse varer kan ikke eftersendes ved manglende afhentning.

Rabat-tilbud til institutioner og skoler
Kunne du tænke dig at komme ind at se “Væk i en sæk” med flere børn fra din skole, børnehave, fritidshjem eller en anden institution? Alle institutioner og skoler kan få særlig rabatordning på billetter til “Væk i en sæk”, og det vil være muligt at betale via EAN-faktura, hvis man ønsker det. Skriv til Musicalteatrets billetafdeling for at høre mere: billet@musicalteatret.dk

Om KU.BE
“Væk i en sæk” bliver opført i KU.BE (se billedet ovenfor), som er et Kultur & Bevægelseshus, der åbnede dørene i 2016 til et fantastisk, opfindsomt byggeri for børn og voksne i alle aldre, fyldt klatrestativer, rutsjebaner og meget andet. KU.BE ligger på Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg ved det store transport-knudepunkt Flintholm st. Ud over metro og S-toge kører buslinjerne 9A, 10, 13, 21, 22, 31, 34 og 142 også til spillestedet. Er du i bil, er der en stor parkeringskælder tilknyttet KU.BE. Læs meget mere om KU.BE på deres hjemmeside her.

TIL DE VOKSNE: Glæd dig også til Årets Nye Danske Musical 2019!
Gå ikke glip af Musicalteatrets dramatiske, rørende og stemningsfyldte verdenspremiere på "Jack the Ripper: The Musical"! Tag med tilbage til Londons slumkvarter i 1880'erne på Folketeatrets Store Turnéscene d. 25. april - 11. maj 2019 og få dig en helt usædvanlig teateroplevelse for alle sanserne. Læs mere om "JACK THE RIPPER: THE MUSICAL" og køb billetter på Billetlugen her!

BILLET

DKK 65,00 + DKK 9,86 gebyr

BILLET (kørestol)

DKK 65,00 + DKK 9,86 gebyr

Cd-soundtrack (udleveres på dagen)

DKK 50,00 + DKK 8,74 gebyr

Børnebog (udleveres på dagen)

DKK 40,00 + DKK 7,99 gebyr

Plakat (udleveres på spilledagen)

DKK 20,00 + DKK 6,49 gebyr

RABATPAKKE cd+børnebog+plakat (udleveres på spilledagen)

DKK 99,00 + DKK 12,41 gebyr