VÆKST Festival 2024: AKELA - Brahms
VÆKST Festival 2024: AKELA - Brahms
Sted
Dato
Tags
Beskrivelse
Til denne koncert opfører AKELA Brahms' dramatiske og intense Strygekvartet nr. 1 i c-mol – et værk, som rummer en fascinerende historie om menneskets perfektionisme. Brahms var en stor selvkritiker, som havde brugt årtier på at komponere og destruere sine værker, før han endelig, som 40-årig, var klar til at udgive sin første strygekvartet. Kvartetten består af to dramatiske ydersatser, rastløse og angste, kontrasteret af to blidere, lyriske midtersatser. Især i andensatsen lysner det efter førstesatsens konstante fremdrift: Vi bevæger os ind i den varme toneart as-dur og kan læne os trygt ind i de smukkeste temaer. I tredjesatsen bevæger melodierne sig pludselig helt flydende mellem musikerne, før fjerdesatsen overtager, nervøst og uundgåeligt.
AKELA er en ung dansk strygekvartet, som studerer i solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Kvartetten har en drøm om at være et nærværende og formidlende ensemble, og har derfor spillet mange forskellige typer koncerter: lige fra klassiske kvartetkoncerter til interaktive børnekoncerter, meditationskoncerter og plejehjemskoncerter.
I 2024 modtog AKELA Sonnings Talentpris, og i 2023 modtog alle fire medlemmer Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Talentpris
VÆKST Festival – Vesterbros æstetiske, kollektive, sanselige todages festival afholdes for andet år. Båret frem af et ønske om at styrke vækstlaget for klassisk og ny kompositionsmusik i Danmark har otte ensembler siden januar 2024 haft Musikhuset Københavns historiske lokaler som deres kunstneriske hovedkontor og faste øvelokale. Her har de haft rammerne til samarbejde på tværs af ensemblerne og udviklet nye koncertkoncepter. VÆKST Festival er kulminationen på mange måneders arbejde, øvelser og revideringer.
Med i billetprisen er et glas vin, som kan nydes i baren efter koncerten. Vi har også forberedt en lille overraskelse, som finder sted i Kongesalen. Efter koncerten kan man møde musikerne i baren. Der vil være god stemning og hygge samt roast af en musiker i VÆKSThjørnet. Så hvis du har forkærlighed for svære spørgsmål, så har vi brug for din hjælp. Smid dine spørgsmål i en boks, og på udvalgte tidspunkter griller vi musikerne med dine spørgsmål.
VÆKST Festival 2024 er støttet af Københavns Kommune, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, William Demant Fonden, A.P. Møller Fonden, Sonning-Fonden, Knud Højgaards Fond og Nordea-fonden.
Lokation
Musikhuset København, Vesterbrogade 59, 1620 København
FAQ
-
Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
-
Hvor finder jeg linket til et online event?
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
-
Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
VÆKST Festival 2024: AKELA - Brahms
Fra DKK 50,00