VÆKST Festival 2024: Kirsten Wilbrandt Kjær - støvskyer
VÆKST Festival 2024: Kirsten Wilbrandt Kjær - støvskyer
Fra DKK 50,00
Sted
Dato
Tags
Beskrivelse
støvskyer er et collageværk for bratsch, stemme og loopstation, skrevet og opført af Kirsten Wilbrandt Kjær. Det er et intimt og søgende værk om kærlighed og tab, om støv og frossent brød, om det der kan gro og det der ikke kan.
Værket tager udgangspunkt i teksten støvskyer, hvor jeget bevæger sig rundt i et afdødt familiemedlems hus. Musikalsk er det en collage af improvisation, egne kompositioner og lånt materiale fra bl.a. folkemelodier og musik af Haydn, Kurtag og Vasks.
Især udvalgte stykker fra komponisten György Kurtágs 'Signs, Games and Messages' er en musikalsk grundsten i værket. Mange af disse var skrevet til minde om afdøde og var, som titlen antyder, tænkt som bl.a. tegn eller beskeder. Det er små kommunikerende stykker musik, der vil i kontakt med os, men også med noget større. Sammen med teksten støvskyer taler de ind i et univers af tab og søgen, af kærlighed og overskridelse.
Værket opføres for første gang i Danmark til Vækst Festival 2024 og varer cirka 25 minutter.
Kirsten Wilbrandt Kjær er en dansk bratschist (f. 1999). I 2023 modtog hun Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Talentpris og i 2024 modtog hun Sonnings Talentpris sammen med sin strygekvartet AKELA, som også kan høres på festivalen.
VÆKST Festival – Vesterbros æstetiske, kollektive, sanselige todages festival afholdes for andet år. Båret frem af et ønske om at styrke vækstlaget for klassisk og ny kompositionsmusik i Danmark har otte ensembler siden januar 2024 haft Musikhuset Københavns historiske lokaler som deres kunstneriske hovedkontor og faste øvelokale. Her har de haft rammerne til samarbejde på tværs af ensemblerne og udviklet nye koncertkoncepter. VÆKST Festival er kulminationen på mange måneders arbejde, øvelser og revideringer.
VÆKST Festival 2024 er støttet af Københavns Kommune, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, William Demant Fonden, A.P. Møller Fonden, Sonning-Fonden, Knud Højgaards Fond og Nordea-fonden.
Lokation
Musikhuset København, Vesterbrogade 59, 1620 København
FAQ
-
Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
-
Hvor finder jeg linket til et online event?
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
-
Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
VÆKST Festival 2024: Kirsten Wilbrandt Kjær - støvskyer
Fra DKK 50,00