Væren & Vin #5 - Arbejde

24 mar 2018 kl. 19:30 - 21:30

Folkehuset Absalon, Sønder Blvd. 73, 1720 København


Som vores samfund ser ud lige nu, er de fleste af os enige om, at det er nødvendigt at gå på arbejde. Hvis vi gerne vil have brød på bordet, tøj på kroppen og kaffe i koppen, bliver vi nødt til at have penge på lommen. Og hvordan får vi pengene? Vi arbejder.

De fleste af os kender dog følelsen af ikke at gide gå på arbejde. Ofte føles arbejdet som et nødvendigt onde, men hvad er grunden til det? Mange mennesker oplever stress i forbindelse med deres virke på arbejdsmarkedet, hvilket tyder på en grundlæggende struktur i vores arbejdskultur, som er mere skadelig end gavnlig for os. Er det arbejde i sig selv, der er skidt for os, eller er det selve måden, vi arbejder på? Det og meget mere glæder vi os til at høre jeres tanker omkring, når vi for femte gang åbner døren ind til Tårnværelset til en frisk omgang Væren & Vin.

PRIS: 50 kr. Et glas vin inkluderet i prisen. Der er begrænsede antal pladser, så hvis du vil sikre dig en billet, så køb her. Overskydende billetter sælges i baren.

HVOR: Tårnværelset på 3. sal

Vi glæder os rigtig meget til at se jer!

Kærlig hilsen

Nicolai, Søren og Absalon

Hvad er Væren & Vin?

Heidegger skrev Væren & Tid. Sartre skrev Væren & Intet. Nu kommer Væren & Vin. Et uformelt filosofisk samtalearrangement, som tager udgangspunkt i, at alle kan filosofere. Vi vil i fællesskab være nysgerrige i et forsøg på at opnå større forståelse for fænomener, som alle mennesker kan relatere til. Vi springer de tungeste teoretiske mellemled over, tilføjer noget sjov og tager udgangspunkt i egne erfaringer. Alt imens vi drikker en masse god vin, selvfølgelig.

______________________________________________________

Væren & Vin er en del af AHA! i Absalon.

AHA! er en platform for nysgerrighed, forundring, kreativitet og eksperimentering. AHA! er den udefinerbare størrelse, som er svær at blive klog på, men samtidig gør dig klogere. AHA! kan udvide, udfordre eller berige dit perspektiv på verden. Du kan opleve AHA! gennem workshops og hold i Absalon.

Væren & Vin #5

Salg lukket