Værk & Vinyl - Le Gammeltoft med Caspar Eric og Claus Hempler

09 okt 2019 kl. 18:30 - 22:00

Gyldendal, Pilestræde 51, Trykkeriet, 1001 København K

Det er anden gang Gyldendal inviterer til Værk & Vinyl, et mix af samtale og vinylplader på grammofonen.

Gæsterne denne aften, hos vært Le Gammeltoft, er poet Caspar Eric og musikeren Claus Hempler.

Aftenen tager udgangspunkt i gæsternes gamle vinylplader, som musiker Abdullah S aka Jeppe Saugmann løbende fletter ind i samtalen.

18.30 Dørene og baren åbner

19.00 Talk

20.15 Abdullah S spiller videre og baren er stadig åben

22.00 Vi går kulturelt mættede hjem

Claus Hempler, som brød igennem som sanger i Fielfraz i starten af 90'erne, og som mange nok husker fra TV2's Toppen af Poppen i efteråret. I april udgav han sit første soloalbum i 12 år Kuffert fuld af mursten.

Caspar Eric udgør den anden halvdel af popduoen Intet Altid og er poeten bag en lang række digtsamlinger hvor han med sin ”pop-poesi” forener det ærlige med det distancerede ironiske.

De fleste vil nok huske Le Gammeltoft fra hendes tid som radiovært på P3 eller som en af Danmarks mest progressive dj’s. I dag er hun kreativ chef påHeartbeats. Et kultursite, der producerer indhold på tværs af platforme fra radio over tekst til video.

Abdullah S har efter flere år som producerende og turnerende musiker for og med navne som Booty Cologne, Dj Vadim, Lulu Rouge, Eagger/Stunn, Kidd, Hess Is More, Track 72, Den Sorte Skole, Marvellous Mosell og ikke mindst Jørgen Leth, har senest udgivet pladen Handmade Heavyweight Boogie for babies.


Kærlig hilsen 
Gyldendal