Vandretur for Kvinder Alene til Blixenruten (16 km)
Vandretur for Kvinder Alene til Blixenruten (16 km)
Sted
Dato
Beskrivelse
Blixenruten er en smuk cirkulær vandring på 16 kilometer med start og slut ved Karen Blixens hjem, Rungstedlund. Herfra bevæger vi os gennem fuglereservatet og videre ind i den stemningsfulde Folehave Skov, hvor høje træer og bløde skovstier sætter tempoet.
Ruten fortsætter omkring Arboretet med dets mange træarter, før vi når Hørsholm Slotshave og passerer både Hørsholm Kirke og den gamle kirkegård. Til sidst går vi gennem Rungsted Hegn, inden vi igen når tilbage til Rungstedlund – et fredfyldt punkt at afslutte turen, hvor både naturen og historien har fulgt os hele vejen rundt.
Undervejs finder du 17 lydfortællinger, som alle har rod i Karen Blixens univers. Du kan vælge at lytte til fortællingerne med det samme – eller gemme dem til senere.
Turen kan bruges som træningstur til vores længere vandreture senere på året – eller man kan vælge at gå turen, fordi man har lyst. Vælger man at bruge det som en træningstur, kan du med fordel gradvist øge vægten i din rygsæk fra tur til tur, med eksempelvis bøger eller risposer.
Alle deltagere vil modtage en rabatkupon på 15%, som kan indløses på vores længere vandreture til Sverige, Mallorca og Korsika. Rabatkupon kan ikke indløses til kontanter.
Medbring: Drikkedunk, lidt snack samt en kop til varm kakao (som jeg medbringer).
Mødested: Rungstedlund, Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Kyst
Tidspunkt: kl. 09.30
Længde: Ca. 16 km
Estimeret tid: 3,5-4 time
Vind og vejr: Vi går uanset vejrudsigt og vi klæder os på efter forholdene.
Turtype: Loop
Jeg glæder mig til at møde dig og vandre med dig 🌱
--
Lidt om Kvinder Alene
Kvinder Alene er skabt ud fra et ønske om at give kvinder et sted, hvor naturen får lov at gøre dét, den gør bedst: skabe ro, åbne sindet og give plads til at være sig selv uden krav eller præstation. Når vi opholder os i naturen, sænkes paraderne, nervesystemet falder til ro, og det velkendte i at gå giver en følelse af frihed. Her slipper vi hverdagen for en stund, tankerne stilner, og vi bliver mere nærværende i det, vi foretager os. Se mere på https://kvinderalene.dk/om-kvi...
Hvad du kan forvente
På vores vandreture går du i dit eget tempo, bærer din egen rygsæk og får pauser, hvor både kroppen og hovedet kan følge med. Vi væver små åndedrætsøvelser, refleksioner og stille stunder ind i turene – ikke som krav, men som invitationer til at være mere til stede.
Når tankerne falder til ro, skaber vi overskud. Og i det overskud opstår ofte modet til forandring, lysten til nye udfordringer og en dybere kontakt til det, der virkelig betyder noget i livet. Det er netop dét rum, Kvinder Alene ønsker at give.
Hvorfor vi går alene som kvinder
Kvinder Alene er ikke en feministisk bevægelse. Det er et nærværende fællesskab, hvor noget helt særligt opstår, når kun kvinder går sammen. Der opstår et trygt og fortroligt rum, hvor samtaler kan flyde frit – eller stilheden kan få lov at fylde.
I kvindefællesskabet lander vi hurtigere. Skuldrene sænkes, tempoet naturliggøres, og vi mærker en samhørighed, der gør det lettere at være sig selv. Her er plads til både sårbarhed, eftertanke og styrke.
Det med småt
Ved billetkøb samtykker du i, at denne tur er på eget ansvar. Ved skader, uheld eller lignende står du selv for transport og behandling. Vi vil selvfølgelig være behjælpelige så godt vi kan. Tilmeldingen er bindende, da vores aftaler er tilsvarende bindende. Hvis du bliver forhindret pga. uheld, sygdom eller lignende, så kan du evt. benytte dig af Billettos forsikring (skal tilkøbes ved billetkøb) eller kontakte din egen forsikring.
Arrangør
Kvinder Alene er ikke en feministisk bevægelse, men et nærværende fællesskab, hvor noget særligt opstår, når kun kvinder går sammen. Her er der plads til både samtaler og stilhed, til fællesskab og fordybelse – og til at være lige præcis den, du er. Uanset om du går for dig selv eller sammen med andre, finder du her et trygt rum for kvinder, der søger vandring, ro, natur og nærvær. Læs mere på www.kvinderalene.dk
Lokation
Karen Blixen Museum Rungstedlund, Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Kyst
FAQ
-
Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
-
Hvor finder jeg linket til et online event?
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
-
Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
Vandretur for Kvinder Alene til Blixenruten (16 km)
Fra DKK 100,00