Verdenslitteratur på Karen Blixen Museet

17 aug 2019 kl. 13:00 - 16:00

Rungstedlund, Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Kyst

Det Danske Akademi og Karen Blixen Museet indbyder til en sensommerdag i verdenslitteraturens tegn.

 

En række af Akademiets medlemmer læser værker op af nogle af de internationale forfattere, de er mest optaget af og begrunder deres valg. Der bliver lejlighed til at opleve stærke tekster, der har sat tanker i gang hos forfattere, gjort et stort indtryk på mange læsere og beriget verdenslitteraturen. Arrangementet er gratis, når entre til museet er betalt.

 

Program

 

Kl. 13-14.15

  • Velkomst ved Anne-Marie Mai

  • Astrid Saalbach fortæller om og læser værker af den franske forfatter Annie Ernaux (f. 1940). På dansk foreligger blandt andet romanen Pigen fra ’58 (2018).

  • Ida Jessen fortæller om og læser værker af den newzealandske prosaist og digter, Katherine Mansfield (1888 –1923). På dansk foreligger blandt andet novelleudvalget Havefesten (1989).

  • Per Øhrgaard fortæller om og læser værker af den tyske forfatter Günter Grass (1927-2015). En lang række værker af Günter Grass findes på dansk.

 

Kl. 14.15-14.45

  • Pause med lejlighed til at købe forfriskninger

 

Kl. 14.45 -16.00

  • Pia Juul fortæller om og læser værker af den skotske forfatter og dramatiker Ali Smith (f. 1962). På dansk foreligger blandt andet to bind af en kvartet, Efterår (2017/2018) og Vinter (2018/2019)  

  • Søren Ulrik Thomsen fortæller om og læser digte af den portugisiske Fernando Pessoa (1988-1935). På dansk foreligger blandt andet At være virkelig. Samlede digte af digterens alter ego, Alberto Caeiro (1999).

  • Ursula Andkjær Olsen fortæller om og læser digte af den finsk-svenske, Edith Södergran (1892-1923). På dansk foreligger blandt andet Samlede Digte (1979).

  • Anne-Marie Mai fortæller om og læser sange og tekster af den amerikanske Nobelprismodtager, Bob Dylan (f. 1941). På dansk foreligger blandt andet Mit liv i et stjålet øjeblik (1977). 

 

Kl. 16

  • Tak for i dag. Cafeen er fortsat åben.

Billet UDSOLGT
Årskort UDSOLGT