Verdensmusik for børn: Eastwind

12 feb 2019 kl. 12:00 - 13:00

Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, Lyrskovgade 4, 3.sal, 1758 København


EASTWIND inviterer til en forrygende familiekoncert, der damper af borsjtj, bisonokser og vodka. Ta` med langt ind i hjertet af Østeuropa, til Bukovina, hvor trommer og overtonefløjter følger fårene på græs, hvor sopransaxofon, drejelire og harmonika spiller op til dans og jødeharper og en transylvansk cello lokker månen frem. Ta` med til Zadagora, byen i de grønne bjerge – til gaden med de 26 huse og 17 forskellige nationaliteter, hvor alle bliver inviteret med, når der festes!

Bukovina er korsvejen, hvor Ukraine, Polen, Transylvanien, Moldavien, Galicien og Rumænien mødes. Her mødes danske Klezmerduo med Halas Duo, to af Polens førende folkemusikere.

Der må lyttes, klappes, synges og danses med!

Praktisk: Koncerten foregår på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, Lyrskovgade 4, 3.sal i den store sal kl. 12. Koncerten varer ca. en time. 

Billet

DKK 30,00 + DKK 2,06 gebyr