Vesselil i Litteraturhuset

08 apr 2018 kl. 16:00 - 18:00

Litteraturhuset, Nybrogade 28, 1203 København


Vesselil er en dansk strygetrio med kontemporær folkemusik på programmet, bestående af Elisabeth Dichmann (violin & vokal) Clara Tesch (violin, bratsch & vokal) og Maja Aarøe Freese (cello & vokal).

Vesselil bevæger sig ofte i grænselandet mellem det glædessprudlende og det melankolske. De tre unge musikere vægter det personlige udtryk højt og fortolker den nordiske folkemusiktradition, så den bliver ny og levende. De har gravet i mulden af den nordiske sangskat, ført den til nutiden og flettet den sammen med egne kompositioner og improvisatoriske elementer. I glimt høres tilmed strejf fra varmere himmelstrøg i deres intense og nærværende samspil.

Denne koncert er den anden i rækken af Litteraturhusets månedlige søndagskoncerter, hvor unge, professionelle, musikere på tværs af genrer viser, hvad små ensembler har at byde på.


Koncertrækken er muliggjort med støtte fra Augustinus Fonden & Oticon Fonden.


Billet

Salg lukket