spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Vesterbro Julehjælpskoncert - lørdag d. 10/12

Afholdt event

Vesterbro Julehjælpskoncert - lørdag d. 10/12

Fra DKK 200,00

Sted

Dato

10 dec 2022 kl. 19:00 - 23:59

Beskrivelse

Lørdag aften er der dømt rock ‘n jul til Vesterbro Julehjælpskoncert. Vi har sat et helt fænomenalt musikprogram sammen, så vi kan få skudt julen igang med manér. På programmet er Den syvende søn, Kenneth Thordal, Viva Vertigo, britrock-gruppen Mansfield og rock n roll duoen Lost FM Radio Band. Der er simpelthen ikke nogen grund til at blive hjemme!

Kl. 19:00 Den syvende søn
Den Syvende Søn blev dannet i 2012 på bagsædet af en bil på vej hjem fra et job i Jylland. Ikke lang tid efter stod de i en bunker og spillede for første gang og Den Syvende Søn var en realitet. I november 2013 udkom debutalbummet, det selv producerede, Den syvende søn (1), der bl.a. indeholdt singlerne ”Hun Sagde Han Sagde” og ”80’er festen”.

Kl. 19:45 Kenneth Thordal
Komponist, sangskriver, musiker, sanger, klummeskribent i Politiken og oversætter. Startede med punk i 80'erne. Blev master i filmmusikkomposition 2012. Født, opvokset og bosat i København. 56 år gammel. Optræder med og indspiller egne sange og laver musikteater - som komponist, tekstforfatter, musiker og kapelmester.

Kl. 20.30 Mansfield
Det københavnske rockband Mansfield har haft vind i sejlene, siden debutalbummet ’Star-Crossed Lovers’ udkom i sommeren 2020 på pladeselskabet DME. Weekenden efter Fortorvsfest spiller Mansfield to koncerter i The Cavern Club i Liverpool, hvor The Beatles blev opdaget og formede deres karriere. Det er ikke tilfældigt, at Mansfield har fået foden inden for på den engelske musikscene, idet bandet trækker på britisk rocktradition og i pressen er blevet sammenlignet med netop The Beatles samt artister som Oasis, The Kinks og Stone Roses. Mansfields album blev modtaget med 4- og 5-stjernede anmeldelser i indland og udland, mens bandets sange har været i heftig rotation på P4 og P5 pga. en placering som Ugens Album på DR. GAFFA skriver: ”Det er forfriskende at høre et band, der kaster sig hovedkulds ind i musikhistorien og ikke er bange for at falde igennem. Der er et meget højt niveau hele albummet igennem og ingen svage øjeblikke.” Som liveband leverer Mansfield energiske koncerter og har givet koncerter i Danmark og Tyskland, bl.a. som support for Paper Tigers, Rebecca Lou, John Hassall fra The Libertines, m.fl. For tiden arbejder Mansfield på nyt materiale med produceren Morten Bue, der er kendt for sit samarbejde med artister såsom Mew, Kashmir, Moi Caprice, Ulige Numre og Nikolaj Nørlund. Mansfields kommende single lander i efteråret 2022.

Kl. 22.00 Viva Vertigo.
Det københavnske band rockband Viva Vertigo er tilbage efter mange års pause. Først og fremmest gik turnéen i november 2021 med Magtens Korridorer over al forventning ”Vi fik en rigtig god respons fra publikum på vores nye sange, det gav virkelig blod på tanden” udtaler bandets stifter Simon Beck – ”der har også været mange fine ord om den første single og musikvideo'en - så vi er glade!”

Kl. 23:00 Lost FM Radio Band
Lost FM Radio Band er en hårdtslående rock ‘n’ roll duo fra København, der udgav deres selvbetitlede debut EP i 2018. Bandet består af guitarist og leadvokalist Emil Lund og trommeslager og backingvokalist Mads Bolander. Musikken er inspireret af pop og rock ‘n’ roll musikken fra de senere 1950ere og tidlige 1960ere. Numrene er centreret omkring catchy melodier drevet frem af distortet guitar og hektisk trommespil. Det er lyden af en rørforstærker, der er ved at brænde sammen og trommeskind, der er ved at briste. Det er energisk, det er højt, og det er hurtigt, når Lost FM Radio Band leverer sin hæsblæsende live-performance med en intensitet, som ethvert punkband ville misunde.

Arrangør

Musikforeningen Vesterbro er en musikforening under folkeoplysningsloven, der har over 430 medlemmer og råder over 15 øvelokaler rundt omkring i København. Foreningen har igennem en lang årrække været en drivkraft i at skabe bedre forhold for musikken i københavnsområdet og arbejder i den forbindelse sammen med en lang række lokale institutioner og aktører i sit arbejde for at fremme forholdene for det musikalske vækstlag. Foreningen afvikler årligt omkring 200 showcase-koncerter, hvor unge musikere får mulighed for at prøve kræfter med at optræde live.

Lokation

Vestauranten, Tietgensgade 65, 1704 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .