Vi elsker bøger - Familiebooktalk med Lars Thiesgaard

Arne Jacobsens Allé 19, 2300 København S
29 mar 2020 kl. 10:00 - 11:00
Super arrangør
Billetter Gratis
Billetter Gratis

Tag familien under armen og kom til en hyggelig og inspirerende familiebooktalk med bibliotekets børnebibliotekar og manden med de mange stemmer Lars Thiesgaard.

Til familiebooktalken sætter vi fokus på læsning som en fælles aktivitet og giver jer gode tips til bøger, I kan læse sammen og til hvordan I kan læse historier højt sammen, for hinanden, på en levende og legende måde.

I løbet af booktalken vil dig og din familie både få anbefalet en lang række af de bedste børnebøger fra biblioteket og høre Lars Thiesgaard fortælle om gode – og sjove! – oplæsningsteknikker og hvordan man kan arbejde med sin stemme, lave den om og få den til at lyde helt skørt eller anderledes. Der vil også være en lille højtlæsning fra én af de anbefalede bøger.

Udover at I kan låne de mange spændende bøger med hjem får I også et lille læsekit, med masser af gode ting og dimser til den fælles læsning derhjemme.


Om Lars Thiesgaard
Mød den danske stemme bag velkendte børnebogskarakterer. Måske navnet Lars Thiesgaard ikke lige ringer en klokke, men du har med garanti hørt hans stemme før. I 30 år har han nemlig lagt stemme til utallige børnebøger, bl.a. har han indlæst Mimbo Jimbo og den lange vinter og mange flere af Jakob Martin Strids bøger, Rasmus Klump, Iqbal Farooq bøgerne af Manu Sareen, en lang række Kim Fupz Aakeson bøger både på rigsdansk og sønderjysk, Folk og røvere i Kardemommeby, Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven af Thorbjørn Egner og Kaskelotternes sang af Bent Haller og vi kunne blive ved. Udover børnebøger, er Thiesgaard også manden bag stemmerne til folkekære tegnefilmsfigurer, såsom Pumba, Grisling, Scooby Doo og mange flere. Når han ikke selv lægger stemme til, arbejder han ofte bag kulissen som dialoginstruktør. Han har blandt andet instrueret den danske dubbingversion af Toy Story, Løvernes Konge og nyere film som De Utrolige 2.

Event aflyst

Vi elsker bøger - Familiebooktalk med Lars Thiesgaard

Se detaljer
Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke