Vi hylder fællesskabet - med fællessang - Sangforedrag v/Rasmus Skov Borring

11 sep 2019 kl. 19:30 - 21:30

Skyum Idrætsefterskole, Tøttrupvej 15, 7752 Snedsted

Oplev glæden ved fællessang akkompagneret af rytmisk klaver i et udvalg af forskellige tiders tekster og kompositioner fra den danske højskoletradition – kombineret med fortælling om sangene. Rasmus Skov Borring er vokset op med Højskolesangbogen, og han er optaget af at holde den danske sangskat levende og gøre den tilgængelig for nye generationer. Rasmus Skov Borring har optrådt med sit sangforedrag på efterskoler, højskoler, i mange kulturinstitutioner og i foreningslivet i Danmark. Senest har han også optrådt i Den Danske Kirke i Paris og i Det Danske Kulturcenter i Los Angeles.  I 2015 landede Rasmus Skov Borrings sang ”Gi’ os lyset tilbage” fra 2009 på en tredjeplads på DR’s Top 50 over danskernes foretrukne sange.