Videnskab|Lidenskab - en aften om FLOKMENTALITET

Dantes Plads 7, 1556 København
04 nov 2021 kl. 18:30 - 20:15
Super arrangør
Billetter Gratis - DKK 115,00
Billetter Gratis - DKK 115,00

Videnskab|Lidenskab - en aften om FLOKMENTALITET
4. november kl. 18.30-20.15

Bliv klogere på adfærdsreguleringer og normbrydere, når journalist Nynne Bjerre Christensen møder professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Michael Bang Petersen, til en samtale om danskernes adfærd under corona. Billedkunstneren Esben Weile Kjær fortsætter aftenen, når han interviewes om sin kunst, der ofte kredser om ungdoms- og ikke mindst klubkulturens frihedssøgende idealer.

Fra kl. 18.10 kan du nyde en kold øl i Glyptotekets Vinterhave udvalgt særligt til aftenen af Carlsberg Laboratorium. I pausen serveres der igen en øl.

Videnskab|Lidenskab er tilrettelagt af Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Ny Carlsberg Glyptotek. Her sættes videnskabsfolk og billedkunstnere i stævne i Glyptotekets Festsal på baggrund af et aktuelt tema.

Bang Petersen og Weile Kjær

Hvordan agerer danskerne i en undtagelsestilstand, som den vi har oplevet under corona? Og hvad med tilliden til myndighederne og tolerancen over for restriktioner og forbud? Professor Michael Bang Petersen har med en Semper Ardens-bevilling fra Carlsbergfondet etableret forskningsprojektet HOPE – How Democracies Cope with Covid19. På baggrund af omfattende dataindsamling har projektet siden coronaens start undersøgt sammenhængen mellem myndighedernes udmeldinger, mediernes dagsorden og befolkningens adfærd. Igennem hele coronakrisen har projektets forskere med Bang Petersen i spidsen således leveret indsigter i danskernes adfærd med henblik på at begrænse smittespredning. HOPE er efterfølgende blevet en del af et nyt nationalt varslingssystem, som skal sikre rettidige indsatser i bekæmpelsen af Covid-19.  

Selvom han stadig er studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, har Esben Weile Kjær allerede haft en række udstillinger og afholdt performances på flere prestigiøse udstillingssteder i ind- og udland. Hans mangefacetterede arbejde kredser ofte om ungdoms- og festkulturens sociale koder og excesser. Særligt kunstnerens egen generation (f. 1992), de såkaldte millenials med deres dyrkelse af individualismen som kompas for ubegrænset selvrealisering, er genstand for Weile Kjærs både nysgerrige og kritiske undersøgelser. Uden omsvøb og til tider næsten påtrængende behandler hans værker netop dynamikken mellem autoriteter, overskridelse, regelbundethed og grænseløse frihed – tematikker som i den grad har været sat under prøvelse under corona og nedlukninger.

Det ligger til familien

Videnskab og kunst ligger dybt i Carlsbergfamiliens DNA. Carlsbergs grundlægger, J.C. Jacobsen, moderniserede ølbrygningen gennem banebrydende videnskabelige metoder, ligesom han sikrede Carlsbergs fortsatte, massive støtte til videnskaben gennem etableringen af Carlsbergfondet. Historien gentog sig med sønnen Carl Jacobsen, der via overskuddet fra sit bryggeri og oprettelsen af Ny Carlsbergfondet blev den til dato største danske kunstmæcen, bl.a. ved donationen af sin enorme kunstsamling og Ny Carlsberg Glyptotek. Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet hører i dag til de største i landet, når det gælder støtte til henholdsvis videnskab og kunst.

Det er denne både vidtfavnende og levende arv, som Videnskab|Lidenskab samler sig omkring med det formål at skabe et format til at formidle nogle af videnskabens og kunstens mange indsigter.

Voksne: 115 kr.
Under 27 år: 85 kr.
Studerende: 85 kr.
Under 18 år: gratis
Årskortholder: gratis

Billetter købes via Billetto her.

Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.

Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Køb dit årskort her, og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer. 

Præsenteret af: Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Glyptoteket.

Ny Carlsberg Glyptotek is an art museum of international stature in the centre of Copenhagen. The Glyptotek houses over 10,000 works of art, from the Mediterranean cradle of Western culture to the Danish and French art from the 19th and 20th centuries.

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke