spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Videnskab|Lidenskab - en aften om TEGN

Afholdt event

Videnskab|Lidenskab - en aften om TEGN

Fra DKK 30,00

Sted

Dato

28 apr 2022 kl. 18:30 - 20:15

Beskrivelse

Videnskab|Lidenskab
En aften om TEGN
28. april kl. 18.30-20.15

Den står på afkodning af tegn, skriftens funktioner og det skrevne sprogs betydninger, når Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Ny Carlsberg Glyptotek igen inviterer til Videnskab|Lidenskab. Under overskriften TEGN mødes journalist Nynne Bjerre Christensen med runolog og seniorforsker ved Nationalmuseet Lisbeth Imer til en samtale om fascinationen ved at afkode skrift. Samtalen vil også kredse om den aktuelle runeforskning og almindelige menneskers brug af skrift, inden det latinske alfabet gjorde sit indtog i Danmark.

Herefter vil kunstner Gudrun Hasle fortsætte samtalen, når hun interviewes om sin kunst, der med hudløst ærlige ord og sætninger med stavefejl eksplicit omfavner hendes ordblindhed og skaber nye ord og betydninger for beskueren.

Videnskab|Lidenskab sætter videnskabsfolk og billedkunstnere i stævne til samtaler over et aktuelt tema. Samtalerne rundes af med gratis udskænkning af aftenens øl, der udvælges særligt til lejligheden af Carlsberg Laboratorium. Videnskab|Lidenskab foregår i Glyptotekets Festsal og er tilrettelagt af Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Ny Carlsberg Glyptotek.

Imer og Hasle
Vi kender alle Jellingstenen, der blev rejst af Harald Blåtand. Men hvordan har helt almindelige mennesker brugt skriften i deres liv og hverdag i middelalderens Danmark? Lisbeth Imer er cand.mag. i forhistorisk arkæologi og ph.d. i runologi, og som Danmarks førende runeekspert er det Lisbeth Imer, der undersøger og vurderer alle nye runegenstande, som findes i Danmark. Lisbeth Imer forsker blandt andet i den brede befolknings kendskab til og kundskab udi skrift i Danmark ca. 1050-1350. Hendes forskning peger på, at skriftsproget har været langt mere udbredt blandt almindelige mennesker end hidtil antaget – blandt andet til at skrive hverdagsbeskeder og gældsbeviser. Men hvordan lærte man egentlig at skrive i en tid uden etableret skolevæsen? Hvem var det, der kunne læse og skrive? Og hvad er vigtigt at holde sig for øje, når det gælder afkodning af gammel skrift?

Hør Imer fortælle om arbejdet med runeindskrifter her

Gudrun Hasle (f. 1979) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi. Hasle arbejder med tekst, broderi og maleri i sin kunstneriske praksis. Helt centralt for hendes værker er brug af tekst og tegn, hvor hun eksplicit omfavner sin egen ordblindhed. Her maler eller broderer Gudrun Hasle hudløst ærlige ord og sætninger med alle de stavefejl, der opstår, når hendes tegn ikke korrigeres. På den måde fremkommer nye ord og betydninger, der får beskuerens parader til at falde og giver plads til refleksioner over det skrevne sprogs betydning. Med en insisterende ærlighed åbner Gudrun Hasle døren til et særligt rum, hvor humor, alvor og det finurlige trives side om side.

Hasle insisterer på det langsommelige, når hun broderer sine levede erfaringer. Både i værkernes tilblivelsesproces, men også hos beskueren, som må tage sig tid til at afkode en ukorrekt sproglig virkelighed. Hendes kunst giver samtidig et nyt sprog til sårbarheden, når hun sætter ord på nogle af de almenmenneskelige følelser, der kan være svære at tale om.

Hør Hasle fortælle om sine broderede værker og stavefejl her

Det ligger til familien
Videnskab og kunst ligger dybt i Carlsbergfamiliens DNA. Carlsbergs grundlægger, J.C. Jacobsen, moderniserede ølbrygningen gennem banebrydende videnskabelige metoder, ligesom han sikrede Carlsbergs massive støtte til videnskaben gennem etableringen af Carlsbergfondet. Historien gentog sig med sønnen Carl Jacobsen, der via overskuddet fra sit bryggeri og oprettelsen af Ny Carlsbergfondet blev den til dato største danske kunstmæcen, bl.a. ved donationen af sin enorme kunstsamling og Ny Carlsberg Glyptotek. Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet hører i dag til de største i landet, når det gælder støtte til henholdsvis videnskab og kunst.

Det er denne både vidtfavnende og levende arv, som Videnskab|Lidenskab samler sig omkring med det formål at formidle nogle af videnskabens og kunstens mange indsigter.

Voksne: 145 kr.
Under 27 år: 115 kr.
Studerende: 115 kr.
Under 18 år: 30 kr.
Årskortholder: 30 kr.

Billetter købes via Billetto her.

Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.

Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Køb dit årskort her og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer.

Præsenteret af: Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Glyptoteket.

Arrangør

Ny Carlsberg Glyptotek is an art museum of international stature in the centre of Copenhagen. The Glyptotek houses over 10,000 works of art, from the Mediterranean cradle of Western culture to the Danish and French art from the 19th and 20th centuries.

Lokation

Ny Carlsberg Glyptotek Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, 1556 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .