spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Videnskab|Lidenskab: Universet

Afholdt event

Videnskab|Lidenskab: Universet

Fra Gratis

Sted

Dato

20 sep 2018 kl. 19:00 - 21:00

Beskrivelse

Videnskab|Lidenskab
En aften om UNIVERSET


Torsdag 20. september kl. 19-21 blænder Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Glyptoteket på ny op for Videnskab|Lidenskab - denne gang med UNIVERSET som bærende tema. Mød astrofysiker og professor ved Niels Bohr Instituttet, Anja C. Andersen, i en samtale med journalist Nynne Bjerre Christensen om stjernestøv og planetdannelser. Billedkunstner Eric Andersen fortsætter aftenen, når han interviewes om sin kunstneriske praksis, der også byder på afstikkere i det ydre rum. Afslutningsvis kaster Glyptotekets ægyptolog Tine Bagh et granskende blik på universets skaber Ptah i et af museets ægyptiske mesterværker, som i aftenens anledning vises i en særpræsentation i den smukke Festsal.

Andersen og Andersen

Det er selveste universets genese, der er genstand for Anja C. Andersens opsigtsvækkende forskning. Astronomen og astrofysikeren, som til daglig er professor ved Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Instituttet, har gennem de seneste år forsket i, hvordan stjerner og planeter dannes. Det særlige fokus i hendes forskningsfelt er det kosmiske støv, det såkaldte stjernestøv, og ikke mindst dets komplekse rolle i stjerneprocesser. Anja C. Andersen har modtaget en lang række forsknings- og formidlingspriser.

I mere end 50 år har billedkunstneren Eric Andersen forundret verden med sine kunstneriske manifestationer, som typisk opererer i snitfladerne mellem kunst, videnskab og teknologi. Hvad end det er performances, happenings eller egentlige fysiske værker kendetegner Eric Andersens kunst sig ved en art forstørret nysgerrighed til verden, dens materie og muligheder. Det gælder også verden uden for jordens atmosfære, som i satellitprojektet MARIANNE – An Eiffel Tower in Space, der involverer opsættelsen af tre nye menneskeskabte stjerner i universet. 

Kunst, viden og øl

Videnskab|Lidenskab, som er tilrettelagt af Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Glyptoteket, sætter videnskabsfolk og billedkunstnere i stævne i Glyptotekets Festsal til live interviews og dialog. Aftenerne byder desuden på guidede nærstudier af udvalgte mesterværker fra Glyptotekets rige samling. Hver gang på baggrund af et aktuelt tema og hver gang med gratis pauseudskænkning af aftenens øl, der udvælges særligt til lejligheden af Carlsberg Laboratorium. 

Det ligger til familien

Videnskab og kunst ligger dybt i Carlsbergfamiliens DNA. Carlsbergs grundlægger, J.C. Jacobsen, moderniserede ølbrygningen gennem banebrydende videnskabelige metoder, ligesom han sikrede Carlsbergs fortsatte, massive støtte til videnskaben gennem etableringen af Carlsbergfondet. Historien gentog sig med sønnen Carl Jacobsen, der via overskuddet fra sit bryggeri og oprettelsen af Ny Carlsbergfondet blev den til dato største danske kunstmæcen, bl.a. ved donationen af sin enorme kunstsamling og Ny Carlsberg Glyptotek. Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet hører i dag til de største i landet, når det gælder støtte til henholdsvis videnskab og kunst.
Det er denne både strittende og levende arv, som Videnskab|Lidenskab samler sig omkring med det formål at skabe et format til at formidle nogle af videnskabens og kunstens mange indsigter.


Entré

Arrangementet er gratis, når entré til museet er betalt.
Årskortholdere har gratis entré til arrangementet. 

Bemærk: Der er begrænset antal billetter til arrangementet.
Gratisbilletter skal også bestilles.

Præsenteret af: Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Glyptoteket.

Arrangør

Ny Carlsberg Glyptotek is an art museum of international stature in the centre of Copenhagen. The Glyptotek houses over 10,000 works of art, from the Mediterranean cradle of Western culture to the Danish and French art from the 19th and 20th centuries.

Lokation

Ny Carlsberg Glyptotek Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, 1556 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .