spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Events du har kigget på
Indlæser.....
 
 
Andre events fra arrangøren
Indlæser.....
 
 
Andre events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Anbefalede events
Indlæser.....
 
 

Vilde middage i Botanisk Have

Afholdt event

Vilde middage i Botanisk Have

Fra DKK 120,00

Sted

Dato

21 jun 2021 kl. 18:30 - 21:00

Beskrivelse

Vilde middage i Botanisk Have

Mandag d. 21. juni og torsdag d. 24. juni
Begge dage kl. 18.30 – 21.00

Eksklusivt arrangement med få pladser

RUNDVISNING MED SMAGSOPLEVELSER
Oplev den særlige stemning i Botanisk Have efter lukketid, når vi inviterer til vilde middage i byens smukkeste oase. På den guidede tur rundt i haven skal vi smage på den vilde danske natur. Og der er masser af inspiration at hente til madlavning med lokale råvarer, som du selv kan finde i skoven, grøftekanten, på stranden og i havet.

Til de vilde middage i Botanisk Have kombinerer vi en guidet rundvisning i den romantiske have med smagsoplevelser med vilde danske råvarer. Restaurant Rødder har kreeret tre særlige anretninger, som nydes på udvalgte steder i haven ledsaget af fortællinger om de vilde og lokale råvarer, om sankeråd og tips til tilberedning. Alle anretninger er holdt i et niveau, der lægger op til, at du selv kan gå hjem og gentage dem i dit eget køkken, når du har været på sanketur i naturen.

Rundvisningen byder også på fortællinger om det ikoniske Palmehus, om havens historie og de videnskabelige samlinger.


Dem skal du møde

Mia Lindegaard Pedersen fra Statens Naturhistoriske Museum
Mia er naturvejleder, formidler og rundviser i Botanisk Have samt en del af initiativet VILD MAD. På aftenen viser hun rundt i haven og fortæller om de vilde spiselige planter, vi møder undervejs.

Esben Grundtvig fra restaurant Rødder
Esben er kogemand og iværksætteren bag Rødder, som står for aftenens anretninger. Smag, bæredygtighed, lokale råvarer, økologi og biodynamik er kerneværdierne, når Esben og hans team bringer godtfolk sammen til sociale spiseoplevelser i uformelle og afslappede rammer. Til vilde middage i Botanisk Have fortæller Esben om den vilde mad og de smagsoplevelser, de har kreeret til aftenen.


Det skal du spise

Der serveres tre små plantebaserede anretninger med vilde urter og fokus på smag og råvarer, hertil saft/most. Anretningerne svarer samlet set til en let frokostanretning. Menuen består af:

  • Brød med urteolie

  • Tatar af beder, urteemulsion, sprød malt, grønt

  • Nye kartofler, asparges, grøntsagscreme, boghvede 

Billetter

Pris: 120 kr. (+ bookinggebyr).

Billetkøb: Billetter købes på forhånd via Billetto.dk.

Coronapas: Fremvisning af gyldigt coronapas / negativ test samt ID ved indgangen er påkrævet, da der er tale om en event. Se gældende retningslinjer her...

Praktisk

Indgang: Botanisk Haves hovedindgang v. Nørreport (Gothersgade 128, 1123 København K).

Datoer: Mandag d. 21. juni og torsdag d. 24. juni 2021.

Varighed: Selve arrangementet foregår kl. 18.30 – 21.00. Porten til Botanisk Have åbner kl. 18.20. Da arrangementet er efter havens lukketid, er det hverken muligt at tilgå arrangementet efter start eller forlade arrangementet undervejs.

Sprog: Dansk.

Bemærk venligst: Arrangementet er ikke en siddende middag men en rundvisning med smagsoplevelser undervejs. Forvent derfor at være gående/stående det meste af arrangementets varighed.

Arrangementet foregår udendørs, så klæd dig på efter vejret.


Bag arrangementet

Under overskriften Vild Mad har en række organisationer sat sig for at give danskerne vilde madoplevelser, som de sent vil glemme. Til en række vilde middage landet over inviteres alle til at smage på de lækre råvarer, som naturen stiller til rådighed året rundt.

Bag initiativet står organisationerne VILD MAD, Praktisk Økologi, Danmarks Jægerforbund, Statens Naturhistoriske Museum og Cykling uden alder, som alle glæder sig til at give danskerne vilde madoplevelser i foråret 2021.

Vild Mad er samtidig en del af projektet Vores Natur, som er et samarbejde mellem DR, Danske Naturhistoriske Museer, Friluftsrådet og Naturstyrelsen. 
Vores Natur er støttet af Nordeafonden, Aage V. Jensen Naturfond og 15. Juni Fonden.

Tak til alle partnere og fonde for deres engagement og store indsats.

Arrangør

Statens Naturhistoriske Museum ligger på Øster Voldgade 5-7 og består desuden af Palmehuset og Botanisk Have i København. Find billetter til vores events og rundvisninger her på profilen, eller besøg vores hjemmeside snm.ku.dk for øvrige aktiviteter.

Lokation

Botanisk Have Botanisk Have, Gothersgade 128, 1123 København K

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .