Villa Oplevelse: Vi Henviser til Journalen

29 feb 2020 kl. 20:00 - 01 mar 2020 kl. 17:00

Villa Kultur, Krausesvej 3, 2100 København

Villa Kultur præsenterer "Vi Henviser til Journalen" - installation og performance af Julie Marie Mønsted og Rebekka Sofie Bohse Meyer.

Vi Henviser til Journalen er en tværdisciplinær installation i form af performance, lyd og projiceringer. Det er en undersøgelse af vores frygt for sygdom og død. Fem performere lægger krop til fysisk forfald og psykisk sammenbrud; det hele i interaktion med et atmosfærisk lydrum.

OM:
I et neurotisk univers bliver menneskets dødsangst sat på spidsen og sygdom kropsliggøres til ekstremerne. Alt er potentielt dødeligt; indbildninger blæses op og repræsenteres ved groteske fysiske deformiteter.
Diagnosesamfundet galoperer derudad. Performerne “de lidende” vil på generøs vis give et indblik i deres besværlige tilværelse.

Vi Henviser til Journalen er en undren over alle de mange, især psykiske, diagnoser som vi får trukket ned over os. Det er en studsen over alt det, vi går og tror at vi fejler, men i særdeleshed en undersøgelse af vores dødsangst. Og hvad sker der med angsten når vi ubegrænset, i denne internettid, kan få en hurtig forklaring på kroppens afvigelser. Symptomer bliver til dødsdomme. Intet er banalt.

________________

Spilletider:

Lørdag d. 29/2
- Døre 19.30
- Forestilling 20.00-22.00

Søndag d. 1/3
- Døre 14.30
- Forestilling 15.00-17.00

__________________

Medvirkende:

Instruktør:
- Julie Marie Mønsted, dansk performancekunstner.

Lyddesigner:
- Rebekka Bohse Meyer, dansk lydkunstner.

Kostumedesigner:
- Barbora Skaburske, litauisk kunstner.

Performere:
- Tone Haldrup Lorenzen, dansk performancekunstner
- Tal Reuveny, israelsk skuepiller og instruktør
- Karoline Clasen Holland, dansk performancekunstner
- Emilia Jansson, finsk skuespiller
- Rokaïa Barr Napoli, fransk skuespiller og mimekunstner

_________________

Programmet “Fremtidens Kunst- og Kulturskabere” er skabt af Villa Kultur i samarbejde med Københavns Kommunes Kultur-og Fritidsforvaltning, og er søsat for at støtte de helt nyskabende idéer inden for samtidskunst.

Fra 2019-2022 sætter Villa Kultur fokus på inspiration, kompetencer og udfoldelsesmuligheder til en karriere for de mange talenter på kunst- og kulturscenen. Det sker med Villa Talks, Villa Workshops og Villa Oplevelser.

Projektet er generøst støttet af Det Obelske Familiefond

LØR den 29. feb kl. 19.30 UDSOLGT
SØN den 1. mar kl. 14.30 Gratis