Villa Social / Charity Baren / Charity Galla Dinner 2020

02 maj 2020 kl. 18:00 - 03 maj 2020 kl. 03:00

Villa Copenhagen, Tietgensgade 35-39, 1704 København

VILLA SOCIAL / CHARITY BAREN INVITERER TIL CHARITY GALLA DINNER 2020 
Det er med stor begejstring og stolthed, at vi kan invitere til en særlig gallamiddag på Københavns nye luksushotel, Villa Copenhagen. Hotellet åbner i 2020 i Postterminalens flotte historiske omgivelser, lige ved Hovedbanegården, og lægger de flotte rammer om det første velgørende arrangement, Villa Socials Charity Galla Dinner.

Formålet med arrangementet er at indsamle penge til etablering af Villa Socials nye uddannelsesforløb, Børn & Unge Fundamentet, til udfordrede unge. Uddannelsesforløbet skal give de unge konkrete redskaber til at kunne håndtere livets udfordringer ved målrettet at styrke de unges personlige og sociale kompetencer, så de både får troen på og evnerne til at kunne gennemføre en uddannelse eller læreplads - og i øvrigt kunne indfri deres drømme om en bedre fremtid og tilværelse. Du kan læse meget mere om Villa Social på www.villasocial.dk.

PROGRAM

ANKOMST
Kl. 18-19
Ankomst med bobler og snacks
Omvisning på Villa Copenhagen

MIDDAG
Kl. 19-23
Skuespiller og forfatter Thure Lindhardt er vært, og aftenen vil byde på forskellige kulturelle perler og underholdende indslag som skuespil, musik og dans - og måske et par overraskelser undervejs...
Køkkencheferne Per Thøstesen (Bistro Boheme) og Tore Gustafsson (Villa Copenhagen) kreerer en lækker 4-retters menu
Vin-menu fra Kjær Sommerfeldt
Kaffe

BANKO
Vind eksklusive gaver til aftenens bankospil, som styres med hård og underholdende hånd af selveste Diskofil. En bankoplade er inkluderet i kuverten. Der kan tilkøbes flere bankoplader ved ankomsten, hvis du vil øge dine chancer for at vinde en af de flotte gevinster.

BAR & DANS
Efter middagen åbner baren, og DJs tænder op for dansegulvet

NATMAD
Kl. 01.00
Villa Copenhagens late night snacks

GOD NAT
Kl. 03.00
Vi siger god nat og tusind tak for i aften

OVERNATNING
Villa Copenhagen tilbyder særpris på overnatning i forbindelse med arrangementet.
Link fremsendes efterfølgende. 

PRIS
Vi sælger borde af 10 personer og enkelt-person-billetter. Kuverten inkluderer velkomst-bobler og snacks, 4-retters middag med vin-menu, kaffe, en drink-billet til baren og late night snacks. Der kan tilkøbes flere drikke-billetter til baren, og der kan også betales i baren med mobilepay. Er I flere, men under 10 personer, der ønsker at sidde sammen, skal I købe billetterne samlet af én person. På den måde kan vi se af købet og billetternes numre, hvem skal sidde ved samme bord. Billetter og borde bliver solgt efter først-til-mølle-princippet, og billetter kan ikke refunderes. Billetter refunderes, hvis arrangementet må aflyses af Villa Social eller Villa Copenhagen.

Vi tager forbehold for slåfejl, udsolgte pladser, svigtende leverancer fra leverandører, ændringer i programmet og force majeure.