Nørrebros højtlæser-sammenslutning, 2200 Godnathistorier, deltager i litteraturfestivalen KBH Læser med forårets hyggeligste vin- og litteratursmagnings aften.
Den dansk/franske vinbonde fra Chateau Le Raït fortæller om familiens vingård i Bordeaux og skænker os tre af sine økologiske vine.
Det Blå Rum kommer til at boble af poesi og sød musik, når de frivillige fra 2200 Godnathistorier byder på hjemmelavede snacks, litteratursmagning og jazzede kærlighedssange.
Hør blandt andre Karsten Pharao læse berusende kinesiske og persiske kærlighedsdigte og
Stine Bork Kristensen læse op fra sin digtsamling Begynd mig (Korridor 2014).
Kom i god tid, hvis du ikke vil gå glip af første udskænkning og tonerne fra vores hyggepianist. Dørene åbner 19.45.
Vi drikker uden at være tørstige og elsker når som helst, se det er forskellen på os og andre dyr (fransk ordsprog).
Læs mere om vinene og arrangørerne her:
http://www.ogvinbonden.dk/
http://www.lerait.com/
http://kbhlaeser.dk/
Vin & Kærlighed
Andre events fra arrangøren
Andre events fra samme kategori
Anbefalede events
Vil du se flere events?
Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke