spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Vin & Videnskab: Dansk ekspeditionshistorie 2

Afholdt event

Vin & Videnskab: Dansk ekspeditionshistorie 2

Fra DKK 110,00

Sted

Dato

03 maj 2023 kl. 19:00 - 21:15

Beskrivelse

VIN & VIDENSKAB: DANSK EKSPEDITIONSHISTORIE 2

PETER ANDREAS TOFT Arkæolog, ph.d. i eskimologi og arktiske studier
ANNE HASLUND HANSEN Ph.d., seniorforsker, museumsinspektør
MILLE GABRIEL Antropolog, forhistorisk arkæolog
MARTHA ANN FLEMING (UK) Museolog, videnskabs- og samlingshistoriker

Vi gentager succesen fra sidste års udsolgte ”Dansk Ekspeditionshistorie” med endnu en aften i anledning af udgivelsen af det monumentale trebindsværk Dansk Ekspeditionshistorie. Værket gennemgår en lang række af de mest markante danske (eller danskledede) videnskabelige ekspeditioner over de sidste flere århundreder, og vi har inviteret tre af hovedforfatterne til værket til at fortælle beretningerne om nogle af de mest spændende af ekspeditionerne.

Peter Andreas Toft skal berette om Konebådsekspeditionen til Østgrønland (1883-1885), Anne Haslund Hansen om Frederik Ludvig Nordens ekspedition på Nilen (1737) og Mille Gabriel om Frederik Liebmanns botaniske ekspedition til Mexico (1840-1843).

Desuden vil Martha Ann Fleming fortælle om Statens Naturhistoriske Museums "Herbarium C", der indeholder planter indsamlet i store dele af verden over 400 år. Hvad har samlingen af global kulturel betydning, og hvad siger den om vores fortid som kolonimagt?

🍷 Til arrangementet serveres et glas vin (inkluderet i prisen).

NB: Martha Flemings foredrag vil være på engelsk, resten på dansk.

PS: Miriam Koktvedgaard Zeitzen, der oprindeligt skulle have optrådt til dette arrangement, er desværre blevet forhindret i at deltage. I stedet optræder Anne Haslund Hansen.


PROGRAM

Kærlighed, konflikter og koloniale relationer – Konebådsekspeditionen i nyt lys

PETER ANDREAS TOFT
Arkæolog, ph.d. i eskimologi og arktiske studier, museumsinspektør og projektseniorforsker ved Nationalmuseet

Den danske konebådsekspedition 1883-1885 anført af Gustav Holm er hidtil kendt for det unikke indsamlede etnografiske materiale samt sin detaljerede kortlægning af Østgrønland. Men den 830 km lange sejlads fra Sydgrønland til Ammassalik var også scenen for både konflikter og kærlighedsforhold. Et studie af ekspeditionens dagbøger afslører, hvordan magtforhold var til konstant forhandling mellem dens danske og grønlandske deltagere, samt lokale østgrønlændere og danske kolonister. Men kilderne beretter også om ulykkelig og gengældt kærlighed samt de tre ægteskaber, tre børn og livslange venskaber, der også var et resultat af ekspeditionen.


Frederik Ludvig Nordens 100 dage på Nilen (1737)

ANNE HASLUND HANSEN
Ph.d., seniorforsker og museumsinspektør v. Nationalmuseets Antiksamling

I 1737 sendte den danske regering en ekspedition til Afrika for at slutte en handelsaftale med Etiopien. For at hemmeligholde målet rejste ekspeditionen ikke syd om Afrika, men op ad Nilen under dække af at være en videnskabelig ekspedition. Ekspeditionen gik ikke efter planen og endte under dramatiske omstændigheder, men alligevel kom der en pragtpublikation ud af rejsen, for den danske søofficer Frederik Ludvig Norden registrerede og tegnede alt, hvad han så undervejs. Værket blev udgivet af Det Kongelige Videnskabernes Selskab, der her gav sig selv en markant plads blandt Europas lærde selskaber, og beretningens internationale modtagelse blev også en anledning til Den Arabiske Rejse.


Botanik i borgerkrigens skygge: Frederik Liebmanns botaniske ekspedition til Mexico (1840-1843)

MILLE GABRIEL
Antropolog, forhistorisk arkæolog, Nationalmuseet

I Botanisk Haves gamle palmehus vokser der i ly af de høje palmer et forhistorisk levn fra dinosaurernes tid - koglepalmen. Ved foden er anbragt et skilt. hvor man kan læse, at planten med det latinske navn Dioon edule stammer fra Mexico og er indsamlet i 1842 af den danske botaniker Frederik Liebmann. Han gennemførte i årene 1840-1843 en botanisk ekspedition til det sydlige Mexico med det sigte at udforske den artsrige vegetation og indsamle planter til gavn for videnskaben og de nationale samlinger: Med sine omkring 90.000 hjembragte eksemplarer - levende planter, frø og tørrede planter opklæbet på ark, er det en af de mest udbytterige ekspeditioner i dansk botaniks historie. En stor del findes endnu - de tørrede planter i herbariesamlingen på Statens Naturhistoriske Museum og enkelte levende planter i den botaniske haves væksthuse. Dertil kommer mindre arkæologiske, etnografiske og zoologiske samlinger.


Botany as cultural heritage: hidden histories in the collections that expeditions produce

MARTHA ANN FLEMING
Museologist, historian of science and of collections, PhD, Associate Professor, Natural History Museum of Denmark; Principal Investigator, ‘Field/Work in the Archive: Herbaria as Sites of Cultural Exchange.’

The Danish national herbarium contains 400 years of shared global histories of nature in the form of preserved plants: what are its cultural meanings and colonial pasts? How can this be uncovered and understood, and what does it mean today, both in Denmark and in the societies and nations where Denmark has left a mark? ‘Field/Work in the Archive - Herbaria as Sites of Cultural Exchange’ asks these questions. Funded by the Augustinus Fonden (which also funded Dansk Ekspeditionshistorie), this is one of the first humanities research projects to take place at the Natural History Museum of Denmark, investigating its historical collections from India, West Africa, the Caribbean and Greenland in all their complexity.


Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.

👉 Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program på www.vinogvidenskab.dk

NB: Det er IKKE muligt at refundere eller bytte billetter til Vin & Videnskab.

Arrangør

VIN & VIDENSKAB er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsrække. Hør førende videnskabsfolk fortælle om spændende og banebrydende forskning, og nyd et glas vin i pausen. 

Lokation

Chr. Hansen Auditorium Chr. Hansen Auditorium, Bartholinsgade 4A, 1356 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .