VIN & VIDENSKAB: FORHISTORISK DNA FRA ARKTIS

KURT H. KJÆR Professor i kvartærgeologi, leder af Sektion for GeoGenetik
ELINE LORENZEN Molekylær naturhistoriker, lektor, forskningsleder

Forskning i forhistorisk DNA har ført til en revolution i vores forståelse af fortidens dyreliv og miljøer, ikke mindst i Arktis. Denne viden kan også bruges til at spå om fremtiden for de arktiske dyr og den arktiske natur i det hele taget i en tid med dramatiske klimaforandringer. I aften skal vi møde to anderkendte eksperter i forhistorisk DNA og høre om deres højaktuelle forskningsprojekter med Arktis som omdrejningspunkt.

Professor Kurt H. Kjær var førsteforfatter på et studie, der kom på Science’s top-10-liste over de største videnskabelige gennembrud i 2022. Baseret på prøver fra permafrosten i det allernordligste Grønland slog studiet rekorden for det ældste DNA nogensinde fundet med én million år og tegnede et billede af en frodig natur med en sammensætning af dyr, som man ikke finder noget sted på jorden i dag, deriblandt mastodonter.

Lektor Eline Lorenzen er i gang med et storstilet forskningsprojekt, der med udgangspunkt i forhistorisk DNA undersøger nogle af de mest karismatiske, isafhængige arktiske pattedyr: isbjørn, narhval, hvidhval og grønlandshval. Ambitionen er, at bruge viden gemt i fossile knogler og tænder fra disse arter til at forudsige, hvordan de vil blive påvirket af den accelererende smeltning af havisen i Arktis.

🍷 Til arrangementet serveres et glas vin (inkluderet i prisen).

PROGRAM

Forhistorisk økosystem rekonstrueret fra 2 millioner år gammelt DNA fra Nordgrønland

KURT H. KJÆR
Professor i kvartærgeologi, leder af Sektion for GeoGenetik, Globe Institute, Københavns Universitet

Indtil for nyligt var det ældste DNA, man havde kunnet få noget ud af, omkring 1 million år gammelt, og man troede, at det var grænsen for, hvor langt tilbage i tiden man kunne komme med ancient DNA. Men i et danskledet studie publiceret i Nature i december 2022 slog man den rekord med 1 million år. Prøver indsamlet i permafrosten i polarørknen i det allernordligste Grønland afslørede et rigt og frodigt forhistorisk skovmiljø med en blanding af planter og dyr, som man ikke finder noget sted på jorden i dag, bl.a. med mastodont, en uddød elefantart. Professor Kurt H. Kjær, der var førsteforfatter på studiet, skal fortælle om den banebrydende undersøgelse.

Arktiske dyr i en postarktisk verden

ELINE LORENZEN
Ph.d. i biologi, molekylær naturhistoriker, lektor ved Globe Institute, Københavns Universitet

Hvilken fremtid går de isafhængige arktiske pattedyr i møde i denne tid, hvor temperaturen stiger, og havisen skrumper i Arktis? Det spørgsmål har lektor Eline Lorenzen sat sig for at være med til at besvare. Hun er en førende forsker inden for fossilt DNA og er i gang med et omfattende studie af op til 50.000 år gamle knogler og tænder fra en række arktiske havpattedyr: isbjørn, narhval, hvidhval og grønlandshval. Ved at sammenholde de righoldige informationer gemt i de ældgamle knogler med DNA fra nulevende bestande af dyrene samt forhistoriske klimadata fra dybe boringer i den arktiske is får Eline Lorenzen indblik i, hvordan dyrene har klaret sig igennem tidligere tiders klimaforandringer. Den viden kan bruges til at forudsige, hvordan de arktiske havpattedyr vil klare sig igennem de store miljøændringer, der forudsiges i den nærmeste fremtid.

Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.

👉 Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program på www.vinogvidenskab.dk. 

NB: Det er IKKE muligt at refundere eller bytte billetter til Vin & Videnskab.