Spring til hovedindhold

Vin & Videnskab: Fremtidens lægevidenskab

Vin & Videnskab: Fremtidens lægevidenskab

Fra DKK 120,00

Sted

Dato

30 apr 2025 kl. 19:00 - 21:15
Billetto Peace of Mind
Du kan trygt booke hos os: Billetto garanterer refundering via tilbagebetaling for aflyste events. Læs mere
Accepterede betalingsmetoder:

Beskrivelse

VIN & VIDENSKAB: FREMTIDENS LÆGEVIDENSKAB

ALLAN RANDRUP THOMSEN Professor i Eksperimentel Virologi
KARIN SCHIØLER Lektor, dengueforsker
BENT PETERSEN Bioinformatiker, mikrofagforsker
METTE GALSGAARD MALLE Postdoc, nanopartikelforsker

Lægevidenskaben er i rivende udvikling disse år. Fire videnskabsfolk vil præsentere nogle af de nyeste gennembrud og mest perspektivrige erkendelser fra deres respektive forskningsfelter. Det skal handle om epokegørende sygdomsbehandling med hhv. T-celler, RNA-vacciner og bakteriofager og om denguefeber, en tropesygdom hastigt på vej mod vores breddegrader.

🍷 Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).

Sprog: Alle foredrag vil være på dansk.


For mange er vinteren ensbetydende med influenza og andre luftvejsinfektioner. Det skal høre fortiden til, hvis det står til professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen. Han har netop været med til at afdække, hvordan immunforsvaret fungerer under den slags infektioner. Den viden kan omsættes til en ny metode til forebyggelse af luftvejsinfektioner, så risikoen for pandemier af fx influenza-, RSV- og coronavirusser i højere grad kan forhindres. Metoden fungerer ved at give et sprøjt i næsen med en særlig næsespray, der fører til en ophobning af beskyttende T-celler i slimhinden, hvor infektioner ofte starter. På den måde kan man stoppe sygdommen i opløbet. Det er et paradigmeskifte i forhold til, hvordan man normalt tænker på virusbekæmpelse.

En stor del af os er blevet vaccineret mod COVID-19 med en RNA-vaccine. Den teknologi kan blive et af de helt store gennembrud inden for forebyggelsen og behandlingen af en lang række sygdomme. Videnskaben bag er yderst kompleks, men princippet er enkelt: Man leverer et stykke RNA, en lille bid genetisk kode, pakket ind i nanopartikler, der "uddanner" vores immunsystem i at reagere effektivt over for virusser. RNA- og nanopartikelforsker Mette Galsgaard Malle arbejder på helt nye idéer til at forbedre RNA-vaccine-teknologien. Hun vil gøre os klogere på teknologien og fremtidsperspektiverne.

Tænk hvis man kunne finde et våben i naturen, der målrettet kunne angribe skadelige bakterier. Det er netop, hvad seniorforsker og bioinformatiker Bent Petersen søger efter – i både regnskoven og i laboratoriet. Han beskæftiger sig med såkaldte bakteriofager, hvis navn betyder "bakteriedræber". Bakteriofager er en type virus, der inficerer og ødelægger bakterier. De første forsøg med at udnytte bakteriofager i behandlingsmæssige sammenhænge har været yderst lovende. Bakteriofager har potentialet til at revolutionere behandlingen af infektioner og bekæmpelsen af antibiotikaresistente bakterier.

Op mod de olympiske lege i Paris i 2024 kunne man i medierne læse beretninger om en eksplosion i antallet af indførte tilfælde af dengue med frygt for videre spredning under legene. Den myggebårne virussygdom er i stærk stigning; 2024 markerede således det værste dengueår nogensinde med over 14 millioner globale tilfælde og adskillige tusinde dødsfald. Dengue er mest kendt som en tropesygdom, men med de globale klimaændringer er der en reel risiko for, at den også kan blive et stort problem i tempererede områder, herunder Europa. Lektor og dengueforsker Karin Schiøler skal introducere os for den alvorlige sygdom, og hvad vi kan gøre for at beskytte os imod den.


Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.

👉 Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program på: www.vinogvidenskab.dk.

NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab.

Arrangør

VIN & VIDENSKAB er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsrække. Hør førende videnskabsfolk fortælle om spændende og banebrydende forskning, og nyd et glas vin i pausen. 

Lokation

Chr. Hansen Auditorium, Bartholinsgade 4A, 1356 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .

Vin & Videnskab: Fremtidens lægevidenskab

Tilmeld venteliste

Genbesøg events

Nærliggende events

Events du ville elske

Events fra samme kategori


  • Arrangerer du events?

    Billetto er platformen for dig, der ønsker at sælge flere billetter og samtidig spare tid på billetadministration.