LISBETH IMER Runeforsker
MICHAEL V. WESTBURY (New Zeland) Forsker i forhistorisk DNA
FELIX RIEDE Professor i forhistorisk arkæologi
MIKKEL WINTHER PEDERSEN Forsker i forhistorisk DNA

Det skal handle om runer, sabelkatte og hulehyæner, sydamerikanske mumier samt, hvordan forhistoriske vulkanudbrud har påvirket datidens samfund. Fire førende eksperter fortæller om deres forskning og om, hvordan nye videnskabelige metoder gør det muligt for dem at beskrive fortiden i langt større detaljegrad, end man tidligere har kunnet.

Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).

NB: Bemærk at Michael V. Westburys foredrag vil være på engelsk. Resten af foredragene vil være på dansk.

PROGRAM

Runernes verden
LISBETH IMER
Runeforsker, forhistorisk arkæolog, ph.d., seniorforsker og museumsinspektør v. Nationalmuseet, forfatter

Lisbeth Imer er Danmarks førende runeekspert og blev i 2021 tildelt Dronning Margrethe II's Videnskabspris for sit store arbejde med runologien. Vi kender alle Jellingstenen, der blev rejst af kong Harald Blåtand i år 965, men hvordan har helt almindelige menneskers tilgang til skrift været? Det er noget af det, Lisbeth Imer zoomer ind på i sin forskning, der bl.a. peger på, at skriftsproget har været langt mere udbredt blandt almindelige mennesker, end man egentlig har forestillet sig. 

New knowledge about prehistoric carnivores
MICHAEL V. WESTBURY (New Zealand)
Ancient DNA researcher, Assistant professor, GLOBE Institute, University of Copenhagen

For many years, our understanding of prehistoric animals stemmed from qualified guesses based on anatomical investigations of their bones, skull and teeth. However, the revolutionary research field of ancient DNA, i.e. the ability to extract and analyze DNA from fossils, opened up a window of opportunity to obtain much more detailed knowledge about extinct beasts. Michael Westbury is a leading expert in studying the DNA from prehistoric mammals. In this talk, he will share what his studies have revealed about some of the most iconic long-lost carnivores of the past, the cave hyena, the sabre-toothed cat, and the scimitar-toothed cat, including their evolutionary relationships, their social behavior, and how they hunted.

Klima, vulkaner, samfund: Tilpasning og tilintetgørelse i fortidens laboratorium
FELIX RIEDE
Professor i forhistorisk arkæologi v. Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Felix Riede, der i 2022 modtog EliteForsk-prisen, beskæftiger sig med kulturel evolution og miljøarkæologi. Kulturer ændres i sammenspil mellem traditionernes træghed, innovationens gnist, og de muligheder og begrænsninger miljøet rummer. En gang i mellem – fx for omkring 13.000 år siden og igen i året 535 e.Kr. – sker der ekstreme hændelser i naturen, som forstyrrer klimaet, økosystemer og også samfundet. I disse år var der store vulkanudbrud, der påvirkede den nordlige halvkugles klima, også i Skandinavien. Solen sløredes eller endda formørkedes helt, planter og dyr ville ikke trives. Datidens samfund bestående af hhv. stenalderens jægere-samlere og jernalderens bønder påvirkedes også: Der var vindere, og der var tabere. Ved at trække på data fra klimamodeller, miljøvidenskaben, etnografien og ikke mindst arkæologien tegner Felix Riede i dette foredrag et billede af datidens samfund som modstandsdygtige, men også sårbare.

Hvad luseæg på gamle mumier afslører om oprindelsen af de første mennesker i Sydamerika
MIKKEL WINTHER PEDERSEN
Ph.d., genetiker, adjunkt v. Section for GeoGenetics, Globe Institute, Københavns Universitet

Danmark er centrum for en af verdens førende forskningsgrupper inden for studiet af ”ancient DNA”, der bliver ved med at rykke grænserne for, hvad man kan udvinde forhistorisk DNA fra. Mikkel Winther Pedersen, der er en del af den gruppe, er førsteforfatter på et nyligt studie, som udkom i det internationale tidsskrift Molecular Biology and Evolution, hvor de introducerer en ny metode, der kan blive et vigtigt vindue til fortiden for genetikere og arkæologer. I undersøgelsen af gamle sydamerikanske mumier var de – til deres egen overraskelse – i stand til at udvinde signifikante mængder menneske-DNA fra den cement, som hovedlus brugte til at klistre deres æg på hårene af de pågældende mennesker, da de var i live for 1500-2000 år siden. I foredraget her skal Mikkel fortælle om studiet og om, hvad de lærte om mumierne. 

VIN & VIDENSKAB er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsrække. 

Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens foredragsprogram på www.vinogvidenskab.dk.

NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab.