Vinterjazz i Kulturtårnet - Lars Greve (solo)

09 feb 2020 kl. 18:30 - 21:15

Knippelsbro, Knippelsbro, 1409 København K

Lars Greve spiller denne aften en akustisk solokoncert på saxofoner og klarinetter. Greve er svær at sætte et genremærkat på, hvilket ses på listen af bands han har spillet med;  Girls in Airports, Bon Iver, Ringkøbing Big Band, When Saints Go Machine, Masabumi Kikuchi, Aske Zidore, IceAge, Jakob Bro, Ensemble Midt-Vest og mange andre. Greve har udviklet sin egen "sound" der gør at instrumenterne klinger som alt fra rytmiske synthesizere til naturlyde og enkle melodier der kan forenes med mange udtryk.
Greve har udgivet tre anmelderroste albums med sit særegne og virtuose solospil; senest det DMA-nominerede album "Solhverv" skabt i samarbejde med kunstfotografen Fryd Frydendahl, og før det  i 2017 på det opsigtsvækkende og tre kilo tunge kunstværk "dødedans", skabt i samarbejde med billedhuggeren Ingvar Cronhammar. Greve har optrådt som solist over hele verden, hvor lyttere lige fra Sao Paulo til Nuuk har anmeldt musikken som en ufattelig forstærkning af den verden vi er omgivet af. 

Der er mulighed for at købe billet til første koncert med start k 18:30 eller til anden koncert med start kl 20:00. Med i billetten hører også et glas af Tårnets bedste Vin.