VinYoga 2.maj kl.14.00

02 maj 2020 kl. 14:00 - 15:30

Aarhus Crossfit, Balticagade 8, 8000 Aarhus

Lyder kombinationen af yoga og vin som noget for dig? VinYoga fokuserer på sanseoplevelsen ud over det sædvanlige - vi kombinerer den fysiske og åndelige yogasession med smag og dufte i en intens vinsmagning.


Du behøver ikke at kende til hverken yoga eller vin for at deltage - vi guider dig igennem hele oplevelsen! Du skal bare være klar på at prøve noget nyt - og have et åbent sind.

Vi skal igennem en klassisk yogasession, som runder meditation, styrke og balance. Undervejs smager vi på fem nøje udvalgte vine, som passer til de enkle yogasekvenser. Via yogaens mindfulness findder vi roen til at smage og sanse vinen, imens vinen hjælper os til at slappe af, og derved komme dybere ind i de forskellige stillinger.

Denne gang holder vi VinYoga i Aarhus Crossfits' rustikke lokaler, som du finder på havnen i Aarhus. 


Teamet bag:

Winers.dk - Østjysk vinblog bestående af Brita og Kristina: Vi dyrker den gode vinoplevelse, som vi deler på winers.dk. Vi elsker at udfordre vores smagsløg, og har en kæmpe kærlighed til vin.

Helene - Yogainstruktør: Jeg elsker følelsen af, at komme ud af hovedet og ned i kroppen, og kombinationen af at opbygge styrke og samtidig ro. “Opdagede” yogaen for 4 år siden, og er i dag uddannet instruktør, som bliver ved med at jagte nye udfordringer.

Vi brænder alle for at gøre hhv. vinoplevelser og yoga tilgængelig for alle. Gennem vores venskab har vi udforsket hinandens passioner, og fundet frem til, at når Winers snakker om oplevelsen og effekten af en god vin, så minder det om Helenes oplevelse af en intens yogasession.

Vinen leveres af BAReVIN, som har taget stor del i udvælgelsesprocessen af vinene til eventet. Alle vinene kan købes på deres webshop www.barevin.dk


Husk:

Tøj du kan bevæge dig i. Evt. en vandflaske. Det er muligt at benytte omklædningsrum.

Vi sørger for yogamåtter, men du må selvfølgelig også gerne anvende din egen.


Bemærk:

Oprindelig dato 21. marts er ændret til 2.maj pga corona.

Da vi udskænker vin, skal alle deltagende være minimum 18år.

Deltagelse sker på eget ansvar.

Vi forbeholder os retten til aflyse arrangementet ved mindre end 15 deltagere, selvfølgelig med fuld refundering af evt. købte billetter.

Der bliver muligvis taget billeder under eventet. Ønsker du ikke at være med på billeder, så nævn det for arrangørerne inden eventet går igang.