Volutter, Guirlander og Muskelmænd - en unik byvandring

30 maj 2018 kl. 19:00 - 20:45

Absalon Statue, Højbro Plads, 1200 København


Facaden giver bygherren mulighed for at vise omverdenen, hvad god smag er.

På vores tur gennem indre by kigger vi op for at nyde, hvordan muskelmænd, karyatider og kornfede putti, mellem volutter og pilastre standhaftigt gør deres indsats, for at det københavnske gadebillede forenes med både 'stille storhed' og 'swung'.

Efter den seneste - og forhåbentligt sidste - brand i København i 1795, og frem til funkis stilens gennembrud mellem de to verdenskrige, blev stilart efter stilart taget op af historiens store kartotek af tidens toneangivende arkitekter, og fabrikanter af 'løvefødder og gesvejsninger'.

Da voldene faldt i 1850-erne kom de borgerlige bygherrer for alvor på banen. Og her var man ikke bange for at male med den bredde pensel, når den gode smag skulle mejsles i sten.

Mødested: Absalon statuen, Højbro Plads

Billet

Salg lukket