spring til hovedindhold

Vs DooM + Mary Ocher & Your Government

Vs DooM + Mary Ocher & Your Government

Fra DKK 120,00

Sted

Dato

02 maj 2024 kl. 20:00 - 23:55

Beskrivelse

Vs DooM

Det københavnske eksperimentelle ensemble Vs DooM er et kollektivistisk, mangfoldigt og aktivistisk orienteret big band, der kalder til kamp mod monokultur, puritanisme og ideologiens sproglige fattigdom med sin engagerede, idérige fusion af afrobeat, syrerock og soul.

Vs DooM har fra starten haft fokus på det kollektive og søgt væk fra det personfikserede. Alt skete ud fra en vision om at lave et stort, bredtfavnende orkester, som er i åben kommunikation med publikum, gerne med inddragelse af teater, epik og kropslighed. Det kollektive giver Vs DooM en bredde og et særpræg, der adskiller dem fra andre danske bands. Fjorten musikere, en god blanding både køns-, alders- og genremæssigt. Fra de helt grønne til de gamle og hærdede. Vildtvoksende på sin egen måde, med elementer fra det etablerede og det eksperimenterende.

Lyrikken hos Vs DooM handler om den måde, vi bruger sproget på, og mere specifikt om, hvordan religion, ideologi og kulturel ensretning stjæler og udnytter vores sprog for at hjernevaske os. Bandet repræsenterer en modkultur, som kan mærkes i alle indspilninger – et råb og et råd imod puritanisme og den hvide, patriarkalske verdensorden. Vs DooM udfolder med sin blotte eksistens, med sin musik og lyrik en aktivisme mod denne ensrettende, fordummende massekultur gennem sin insisteren på kollektivet, kærligheden, fantasien og menneskets frigørelse gennem disse.

Ensemblets musik stritter helt vildt. Den skærer. Og skratter. Og er endog meget svær at genrebestemme. For hvad er det egentlig, man hører, når lytter til live at xenon? Ja, jeg hører et energisk, medrivende monster-miks af afro-beat, syre-rock, bastard-folk, balkan-musik og avantgarde-jazz” - Ivan Rod i Gaffa - om bandets seneste udgivelse

Vs DooM er:

Michael Rexen – Vokal / Henry Gibbs, Hanne Marie Lefevre, Nina Baun, Liv Lumia Hurtigkarl – Vokal / Peter Danstrup – Bas / Rune Lohse – Trommer / Sylvester Kallesøe – Perkussion / Kristian Tangvik – Keyboard / Kristian Hårløv – Guitar / Lise Munch – Valdhorn / Mathilde Schelin – Klarinet / Erik Kimestad – Trompet / Mads Egetoft – Saxofon

Mary Ocher + Your Government

Mary Ochers udtryk er lige så fortryllende, som det er polariserende, fra traditionel folk til rå 60'er-garage, fra ambient med æterisk vokal og abstrakte synths til eksperimenterende pop med afrikanske og sydamerikanske rytmer. Hun besøgte København i december, hvor hun var en del af Locos INDIGNATO-festival og gav en solo-optræden. Nu er hun tilbage med sine to trommeslagere i Your Government.

Mary Ocher har turneret i 40 lande med sine tidligere udgivelser, hvoraf den sidste blev indspillet med H.J. Irmler fra Krautrock-pionererne i Faust og har samarbejdet med Felix Kubin, Die Tödliche Doris og Julia Kent. Senest blev hun inviteret af Animal Collective til at optræde på festivalen Le Guess Who?, udgav en velgørenheds-EP for Ukraine og kuraterede en compilation for pigers uddannelse i Afghanistan.

Den i Berlin bosatte kunstner med både russisk og israelsk statsborgerskab har tidens konflikter helt inde i biografien inklusive bedsteforældre fra både Ukraine og Rusland. Hun forholder sig engageret og poetisk-politisk til store spørgsmål om teknologiens indflydelse på menneskeheden. Hendes kritik af totalitarisme, autoritet og identitet peger direkte på sit dobbelte statsborgerskab, men også Tyskland, hendes nye hjemland, går ikke fri af kritikken.

Læs mere om Mary Ocher og læs hendes essays: http://maryocher.com

Arrangør

Lokation

Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .

Nærliggende begivenheder
Events fra samme kategori
Lignende oplevelser
Genbesøg begivenheder