Whiskysmagning i Odense med Smagning.com

20 feb 2020 kl. 19:00 - 21:00

Flakhaven 2, 5000 Odense

Whisky betragtes af mange som Skotlands største bidrag til verdenssamfundet. Selv om skotterne måske nok ikke kan påberåbe sig at have opfundet whisky, er det dem som i nyere tid har sikret en global udbredelse af denne eksklusive drik.

Søren fra Smagning.com vil denne aften føre os ind i whiskyens forunderlige verden. Vi skal omkring forskellige typer af whisky og lære lidt om hvad der kendetegner de forskellige stilarter. Og så skal vi selvfølgelig også smage på de gyldne dråber – vi skal igennem denne fremragende menu, der består af whiskyer, som man ikke lige støder på i det lokale supermarked (forbehold for ændringer):

  • The English Original – flot engelsk single malt whisky, der er relativ ny på det danske marked!
  • Glen Keith 1997 – fantastisk 21 år gammel single malt whisky, der er aftappet for Dansk Maltwhisky Akademi!
  • Macduff 2006  en herlig 10 års single cask whisky på fadstyrke, der er aftappet for Smagning.com!
  • Braeval 1998  lækker single malt whisky fra John MacDougals “Golden Cask Serie”!
  • Righ Seumas II – spændende blended whisky fra Murray McDavid!
  • The English Chapther 16 – helt unik single malt whisky, der slutter dagen af med både røg og sherrypræg!

Vil du have lidt at spise inden smagningen? Køb en billet, der dækker både mad og smagning, og start med lidt at spise (NB: serveres kl 18). Drikkevarer efter eget valg kan tilkøbes på stedet.