Whiskysmagning i Odense med Smagning.com

26 mar 2020 kl. 19:00 - 21:00

Flakhaven 2, 5000 Odense

Whisky betragtes af mange som Skotlands største bidrag til verdenssamfundet. Selv om skotterne måske nok ikke kan påberåbe sig at have opfundet whisky, er det dem som i nyere tid har sikret en global udbredelse af denne eksklusive drik.

Søren fra Smagning.com vil denne aften føre os ind i whiskyens forunderlige verden. Vi skal omkring forskellige typer af whisky og lære lidt om hvad der kendetegner de forskellige stilarter. Og så skal vi selvfølgelig også smage på de gyldne dråber – vi skal igennem denne fremragende menu, der består af whiskyer, som man ikke lige støder på i det lokale supermarked (forbehold for ændringer):

  • Benrinnes 1997 – vi lægger hårdt ud med denne sublime 18 års single malt whisky aftappet for Dansk Maltwhisky Akademi!
  • Norfolk Batch 1 – fantastisk single malt enkeltfadsaftapning fra the English Whisky Company!
  • Aberlour 2006  virkelig lækker single malt whisky aftappet for Dansk Maltwhisky Akademi !
  • Glenfiddich XX  utroligt spændende single malt whisky fra det velkendte destilleri. Whiskyen er en udgave fra deres experimental series!
  • Coinnich II – så skal der smages på en vidunderlig blended whisky fra Murray McDavid. Der er tale om en 21 års blended whisky!
  • The English Smokey – vi slutter aftenen af med en skøn og imødekommende røget single malt whisky fra The English Whisky Company!

Vil du have lidt at spise inden smagningen? Køb en billet, der dækker både mad og smagning, og start med lidt at spise (NB: serveres kl 18). Drikkevarer efter eget valg kan tilkøbes på stedet.