Workshop 3D papirflet // København

15 nov 2014 kl. 13:00 - 16:00

Spisehuset Rub&Stub, Rådhusstræde 13, 1.th, 1466 København K

Hvordan fletter man en rumraket eller en luftballon?

Med udgangspunkt i den danske julehjertetradition har Anna og Lene Schepper udforsket papirflettets potentiale for rummelighed og moderniseret den gamle teknik, så det nu kan lade sig gøre at flette helt nye former i 3D. Papirflet er ikke længere nødvendigvis bundet til julehjertets traditioner, men kan være meget mere: Luftballoner, kugler, kurve, æsker og alt det i mellem.

Med skabeloner fra deres bog ”Fletværk” vil Anna trin for trin vise, hvordan man fletter i 3D og vejlede deltagere i teknikken. Der vil også være mulighed for at flette hjerter fra deres kommende bog ”Fletværk –Julehjerter” og høre om papirflettets historie, fra H.C. Andersen til Jesper Gundermann, den første 3D-fletter.

Workshoppen foregår i den hyggelige velgørenheds-restaurant Rub&Stub, beliggende i det legendariske Huset i Magstræde. Den varer 3 timer og inkluderet i prisen er 3 udskårne modeller.

Tjek bloggen ud og se flere flotte fletværker Papermatrix

blog              


Lidt om Anna Schepper

Anna er uddannet og arbejder til dagligt som arkitekt hos Arne Jacobsens gamle tegnestue, Dissing+Weitling. Her har hun haft en vigtig rolle med den populære bro Cykelslangen. Arkitektfaget har lært hende de avancerede konstruktionsprogrammer som hun designer skabelonerne i og derefter printer på en skæreprinter.

Sammen med hendes mor Lene, har de udgivet bøger om papirflet i Danmark, Tyskland og snart i USA og UK.

Workshop 3D flet // København

Salg lukket