Log ind / Opret

Workshop - Fra chok til livskraft

17 feb 2018 kl. 10:00 - 16:00

ShantiRoom , Lavendelstræde 5, 1462 København


Chok blokerer for vores naturlige livskraft. Vi bliver handlingslammet, stivner og bliver frygtsomme. Dette er ikke en stagnation, du skal bære rundt på resten af livet.

På workshoppen får du indblik i, hvordan chok opstår og hvordan du helt naturligt kan spotte chok i dig selv og andre. Hvordan du kan booste din livskraft, så du står stærkere i dit liv.

Her giver jeg dig en forsmag på, hvordan du grundlæggende kan genkende et chok.

De 5 chokpunkter:

  • Du er helt afslappet lige inden begivenheden indtræffer
  • Det kommer fra en uventet vinkel – som lyn fra en klar himmel
  • Du oplever, du er alene i denne situation
  • Der er ingen udvej
  • Du føler dig truet på din eksistens

Forestil dig, at du får redskaber til at spotte, når mennesker har et chok.

Du vil til enhver tid kunne lokalisere " choksplinten", inden den sidder fast for længe og skaber længerevarende fysiske og psykiske lidelser.

Som formidler af Chok Release, er du med til hurtigt at lokalisere choksymptomer og skabe de rette muligheder for, at den chokramte kan få de bedste betingelser for at få det bearbejdet.

"Du behøver ikke at være hjertelæge, for at give hjertemassage og du behøver heller ikke at være behandler, for at skabe de bedste betingelser for den chokramte."

På workshoppen får du:

en række blide, men effektive redskaber, der giver dig en dyb forståelse for choktilstande.

Så du kan:

mindske den chokramtes længerevarende lidelser - udelukket via din formidling og din bagvedliggende forståelse for chok.

Chok ses hos alle mennesker i større eller mindre grad

Utallige mennesker går med uforløste chok uden at vide, at det er disse, der er årsagen til deres fysiske og psykiske lidelser.

Behandlingssystemet, arbejdspladser, kriminalforsorg m.m. er ikke bevidste om, hvordan de identificerer choktilstande og de mange eftervirkninger, det medfører.

Familie, venner og kollegaer har heller ikke de fornødne redskaber til at spotte en choktilstand. Derfor er en choktilstand en meget ensom tilstand at bære rundt på.

Jeg ser ugentligt utallige mennesker i min konsultation, der kommer efter mange års fastlåst choktilstand.

De har gået med udefinerbare ubehag i kroppen.

De har en indre stress og uro.

De har eksempelvis været sygemeldt af stress, har forliste relationer, manglende overskud, selvbebrejdelse, skyld og skam over, hvordan livet har udviklet sig.

Og det er lige netop her, jeg ville ønske, at der er endnu flere, der ved, hvad chok er og hurtigt kan spotte deres arbejdskollega, familiemedlem, deres barn, patient, borger, ansatte ect. så de hurtigt kan få hevet choksplinten ud og forsætte med deres liv med fuld kraft.

Alt i alt ønsker jeg for dig, at du lærer at spotte det enkelte menneske, når det er i en choktilstand, når det går i frys og lukker ned for deres livskraft. Det lærer du på denne workshop.

I løbet af 2 hele dage på min Chok Release Formidler workshop får du min førstehjælpskasse, der hjælper dig selv, din familie, venner, kollegaer, medarbejder og alle dem, du møder på din vej - ud af deres choktilstand.

Du skaber en formidling til et andet menneske, der giver dyb genkendelse , forståelse og nyt håb.

I førstehjælpskassen får du redskaber til:

  • at vide hvordan chok opstår
  • de 3 stadier på choksymptomer
  • den essentielle formidlingsform, der skaber transformation
  • at spotte livskraften bag chokket
  • at spotte mønstre og adfærd, der udspringer fra choktilstande
  • at støtte den chokramte i nye strategier og tankeprocesser
  • at guide til den essentielle livskraft

Undervisningsformen

Som kursist hos mig føler du dig i trygge hænder.

Her skal du ikke præstere eller være andet end dig.

Rammen, vi arbejder i, er dybt fortrolig og du kan føle dig 100% sikker på, at når du åbner dit hjerte, så vil du føle dig set og hørt.

Min formidling siges at være varm, empatisk, humoristisk og uformel - og det er lige, som jeg kan lide det.

Det behøver nemlig ikke være hårdt arbejde, knoklende og ubehageligt, at forløse gamle traumer.

Faktisk kan det gøres næsten smertefrit og uden det store besvær.

Og ikke noget med højtragende og komplicerede teorier her.

Nej, du får udleveret letforståeligt og nede-på-jorden papirmateriale, lige til at bruge bagefter og som er dit til evigt eje.

Jeg elsker nemlig, når komplekst materiale bliver let og logisk formidlet.

Adgangskrav:

Workshoppen er for dig, der ønsker at have denne redskabskasse lige ved hånden.

Hvad enten du er privatperson og ønsker at støtte dig selv, dine børn, familie og venner - eller om du, på din arbejdsplads, vil lære at skabe arbejdsmæssige genveje ved en dybere indsigt i chok.

Så får du en bred palette af værktøjer til netop dette her hos mig.

Jeg håber, vi ses på workshoppen.

Kærligst,

Nadia Ferhat

Billet

Salg lukket