Workshop: Gyldne sting med Anna Kjær Voss
Workshop: Gyldne sting med Anna Kjær Voss
Fra DKK 195,00
Sted
Dato
Tags
Beskrivelse
Skraber du knæet på asfalten, heler huden og danner måske et lille ar. Hvis øjnene ikke længere ser de små detaljer, får du briller der smukt rammer ansigtet ind. Denne aften sætter vi fokus på reparationer inspireret af kintsugi og visible mending i selskab med tøjaktivist og reparationsekspert Anna Kjær Voss.
Vores kroppe går i stykker. I barndommens udfordrende lege og alderdommens skrøbelighed. Det samme gælder de ting, vi omgiver os med. Så hvordan kan vi reparere brud og begynde at acceptere dem som en del af det levede liv? Måske med tanke på kintsugi, den traditionelle japanske praksis, hvor man reparerer porcelæn, der er gået itu, med guld for at fremhæve og forskønne skaderne. Samme filosofi findes i visible mending. Huller og skrammer i vores tøj vidner om brug, det er et slid der tilskrives værdi og som skal fremhæves, ikke skjules. En omfavnelse af det uperfekte.
Denne formiddag skal vi reparere med nål og tråd guidet af Anna Kjær Voss. Fokus er på reparationsteknikkerne lærredsstopning, parachute stitch og scotch darning, som vil blive udført med gylden tråd på gamle hospitalstekstiler. Undervejs vil Medicinsk Museions inspektør Anne Bernth give os et indblik i, hvordan den medicinske videnskab og teknologi gennem historien har forsøgt at reparere den sårbare menneskekrop.
Arrangementet er både for dig, der aldrig har prøvet at brodere før, og for dig, der kan det i forvejen, men synes det er hyggeligt at lave håndarbejde i selskab med andre og måske kan lærer en ny teknik. Sammen skaber vi en nærværende og lærerig aften med fællesskab om håndarbejde.
Billetprisen er inklusiv:
- 2½ timers workshop
- Materialer
- Kaffe/the og snacks
- En hyggelig aften med andre, hvor der både er plads til snak og ro til fordybelse
Om Anna Kjær Voss
Anna Kjær Voss er formidler, underviser og tekstilkonsulent kendt fra Instagramprofilen @annakjaervoss. Hendes fokus er på tekstilhistorie og tøjreparationer, alt sammen med en mission om at få så mange som muligt til at få øjnene op for, hvordan vi kan reparere mere og mindske tekstilspild. Anna Kjær Voss holder workshops og har udgivet to e-bøger om emnet.
Om arrangementet
I efteråret sætter Medicinsk Museion fokus på håndarbejde og dets positive indflydelse på mental sundhed og trivsel. Gennem spændende arrangementer om krop og sind, udforsker vi håndarbejdet og dets bidrag til menneskets sundhed og velvære.
Arrangør
Hvad er Medicinsk Museion? Et universitetsmuseum, der udforsker og samler på medicinsk historie og kultur.
Hvad gør vi? Gennem fantasifulde og undersøgende udstillinger, events og debatter bygger vi bro mellem den brede offentlighed og den nyeste forskning.
Og hvorfor? Vi ønsker at uddybe forståelsen af sundhed, sygdom, krop & sind, og i sidste ende berige folks liv
Lokation
Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København
FAQ
-
Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
-
Hvor finder jeg linket til et online event?
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
-
Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
Arrangerer du events?
Billetto er platformen for dig, der ønsker at sælge flere billetter og samtidig spare tid på billetadministration.