Workshop: Hækl en livmoder med Rose Svane
Workshop: Hækl en livmoder med Rose Svane
Fra DKK 195,00
Sted
Dato
Tags
Beskrivelse
Denne aften sætter vi fokus på underbelyste kvindesygdomme. Vær med til at hækle din egen kunstneriske fortolkning af en livmoder i selskab med Danmarks hækledronning Rose Svane, og hør menstruationsblodsforsker Isabella Jarsmer fortælle om forskning i kvindesygdomme.
Bliver kvindekroppen diskrimineret i sundhedssystemet? Når læger lærer om kroppen og dens funktioner, sker det primært på baggrund af viden om mandekroppen, selvom nyere forskning viser, at kvindekroppen adskiller sig helt ned til vævs- og celleniveau. Det har konsekvenser for diagnoser og behandlinger – fx har kvinder 50% større sandsynlighed for at blive fejldiagnosticeret efter et hjerteanfald, og i gennemsnit tager det 8-10 år at blive diagnosticeret med sygdommen endometriose, selvom sygdommen er så almindelig, at den menes at ramme 1 ud af 10 kvinder. Men hvorfor tager forskning i sygdomme og deres behandling udgangspunkt i mandekroppen? Hvilke konsekvenser har det for den kvindelige halvdel af jordens befolkning? Og hvordan kan vi rette op på denne systematiske forskel?
Aftenen begynder med hækling guidet af Rose Svane, der præsenterer mønster og kreative fortolkninger af livmoderen. Når alle er godt i gang med at hækle, vil Isabella Jarsmer give os et indblik i sin forskning inden for menstruationsblod og kvindesygdomme. Hun vil også tale om de strukturelle forskelle i forskning i kvindesygdomme.
Aftenen er både for dig, der aldrig har prøvet at hækle før, og for dig, der kan det i forvejen, men synes det er hyggeligt at lave håndarbejde i selskab med andre. Sammen skaber vi en nærværende og lærerig aften med fællesskab om hækleriet.
Billetprisen er inklusiv:
- 2½ timers workshop
- Materialer
- Et glas vin/sodavand og snacks
- En hyggelig aften med andre, hvor der både er plads til snak og ro til fordybelse
Om Rose Svane
Rose Svane er hækledesigner og forfatter til flere bøger om hækling. Senest har hun udgivet bogen Rose Svanes hæklekunst. Gennem sans for detaljer og farvevalg skaber Rose spændende, legende designs, der bringer nyt liv til det gamle håndværk. Ud over at skrive bøger afholder Rose Svane workshops og talks.
Om Isabella Jarsmer
Isabella Jarsmer har forsket i menstruationsblod ved Københavns Universitet, og påbegynder i år en ph.d på Aarhus Universitet, hvor hun skal forske i immunceller i æggestokkræft. Allerede på sin kandidatuddannelse arbejdede Isabella med at undersøge menstruationsblod, et projekt der udspringer af hendes egen erfaring som bærer af genmutationen BRCA1, der giver høj risiko for bryst- og æggestokkræft.
Om arrangementet
I efteråret sætter Medicinsk Museion fokus på håndarbejde og dets positive indflydelse på mental sundhed og trivsel. Gennem spændende arrangementer om krop og sind, udforsker vi håndarbejdet og dets bidrag til menneskets sundhed og velvære.
Arrangør
Hvad er Medicinsk Museion? Et universitetsmuseum, der udforsker og samler på medicinsk historie og kultur.
Hvad gør vi? Gennem fantasifulde og undersøgende udstillinger, events og debatter bygger vi bro mellem den brede offentlighed og den nyeste forskning.
Og hvorfor? Vi ønsker at uddybe forståelsen af sundhed, sygdom, krop & sind, og i sidste ende berige folks liv
Lokation
Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København
FAQ
-
Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?
Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?
De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .
-
Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?
Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .
-
Hvor finder jeg linket til et online event?
På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .
-
Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?
Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .
Arrangerer du events?
Billetto er platformen for dig, der ønsker at sælge flere billetter og samtidig spare tid på billetadministration.